Der svedes!

Udgivet 31-01-2017, tags: Coretræning | Træning |

40 Baghjulere får kam til deres hår i Hyllehøjskolens gymnastiksal hver onsdag aften. Der er "Coretræning for cykelryttere" og Maja Wittrup Andersen svinger pisken over 35 mænd og en håndfuld kvinder og får dem til at SVEDE. 

Træningsforløbet strækker sig over 8 uger og vi er halvvejs.

coretraening1

Maja lærer os, at mavemuskler er andet og mere end "six-packs" og når man skal ind og arbejde med de dybe muskler, så kræver det fokus, kropskontrol og en pokkers masse kræfter.

coretraening2

For nok har en cykelrytter stærke ben, men for at kunne flytte kraften må han (eller hun) også have en stærk core. Ellers risikerer man at blive træt i kroppen før man bliver det i benene og det kan undgås - men der skal hænges i. 

I "Core-træning for cykelryttere" arbejdes der med træning og fleksibilitet af kropskernen, dvs. de muskel-grupper der sidder fra hofter til brystkasse og i den nedre ryg.

coretraening3

Det er slet ikke så let som det lyder, men det lønner sig med sikkerhed, når den her flok Baghjulere kommer ud på cyklerne til foråret.

Udover seriøs træning er "Coretræning for cykelryttere" ikke mindst en times rigtig sjov og anderledes træning, på tværs af grupper, køn, alder og cykelinteresser, hvor sjov og ballade og en masse gensidig røg selvfølgelig fyger gennem luften.

coretraening4

Støt dem, der støtter Baghjulet