Da der skulle skrives lidt om Harzen turen i år, tænkte jeg egentligt til at starte med: "Jeg skriver da bare af, efter en af beretningerne fra de andre år ..."
Men den gør ikke!
For i år har turen været anderledes på så mange måder. Vejret, klubmesterskab i Brocken uphill, fede ruter og bomben.
Vejre, ja det er vist sjældent set, så godt på den tid af året. Høj sol og temperaturer der på visse tidspunkter nærmer sig de 30 grader. Det var fantastisk og selvom humøret altid er godt på Baghjulsture, så bliver det bare endnu bedre når solen skinner.
Brocken, ja enten elsker man den eller også hader man den. I år skulle vi op den, specielt fordi vi missede den sidste år. Der bliver snakket meget om den - Hvordan er stigningen? Hvor lang er den? Hvor skal man placere sig på betonvejen? Og hvem kommer først?
I år var lidt anderledes. De andre år har der været en klar forhånds farvorit og i år var ingen af de tidligere vindere med. Så der skulle findes en ny. Det blev Allan Staal men tæt forfulgt af Niels ågård.
Men alle kom op, på den ene eller anden måde, og selvom man bander den skide bakke langt væk mange gange på vej op, så er det altså bare fedt, at komme op. Der bliver råbt og skreget på de andres sidste stykke vej op. Og så er det jo også, at man ved at nu går det nedad.
Ruterne syntes jeg, at de har været kanon fede i år.
Det er selvfølgelig svært, at lave ruter, når vi kommer som en klub med 35 forskellige meninger og teknisk snilde på en cykel. Men man må sige, det lykkedes meget godt i år, alle var godt tilfredse. Der var ikke meget asfalt, der var stier med de smukkeste udsigter, der var nogle gode lange opkørsler og selvfølgelig nogle nedkørsler, der ikke nærmer sig noget, vi ser herhjemme. Kilometervis af nedkørsler med sten og rødder, hvor koncentrationen skal være helt i top.
At komme ned af dem, og se hvordan ens klub kammerater kommer ned med et stort smil på læben, det er næsten det hele værd.
Vanen tro skulle vi have grill aften på hotellet lørdag aften, og efter spisning og en enkelt tale, hvor Kim og Bruno egentlig var blevet genvalgt, til næste års arrangør af Harzen turen, faldt bomben.
De mente at efter 9 år, havde de gjort deres. De stillede ikke op til genvalg!!!
Først blev der helt, helt stille og Så blev der snakket.
Der kom mange ideer på bordet, hvordan turens eksistens blev bevaret. Men heldigvis meldte Jens Bang, Henrik Salomon og Inge Dall sig, og jeg er sikker på, at de godt kan gøre det lige så godt.
Der skal lyde en kæmpe tak til Kim og Bruno, fordi de har arrangeret turen i så mange år. I har simpelthen gjort det fantastisk.
Det har været en Harzen tur, som har været en af mine bedste cykeloplevelser.
Og til jer som ikke var med: I skal være meget misundelige.
Og til jer som var med: Tak for super enorm god weekend.
Hilsen Michael Strandberg
