Peak Break - 5-8. etape

Udgivet 08-07-2013, tags: Bjerge | Etapecykelløb | Løbsberetninger |

Klaus hansenKlaus Hansen fra Baghjulet er i disse dage nede og køre (www.facebook.com/peakbreak)

Klaus har sendt løbsberetninger hjem. Herunder kan I læse om de sidste etaper - (nyeste rapporter ligger øverst, så start læsningen fra bunden.)

(Etape 1-4 kan du læse om her.)

God fornøjelse:

 

Lørdag, den 13. juli - 8. og sidste etape

"Hej alle sammen…J

Jeg er færdig – og det er PeakBreak gudskelov også – så det passer meget godt sammenJ

Intet mindre endnu en fantastisk dag er vel overstået og således er også PeakBreak 2013!!!

Som nævnt i min ”dagbog” i går – var dagen i dag som sådan neutraliseret!

Hermed menes, at alle som sådan ”bare” skulle igennem og resultatlisten kl. 23.59 - pr. fredag den 12 juli som sådan var løbets endelige +/- 5 – 10 placeringer.

Det var planen, at alle vi ”danskere” skulle køre sammen i dag, men allerede på den første stigning var der, fra den meget aktive løbsvognen, meldinger om at ”dansker-gruppen`s” placeringer var alvorligt truet!.

Jeg må sige, at hvad dagen ellers bragte af udfordringer for undertegnede må gå over i Peak Break’s historie….sådan føler jeg det i hvert fald…J

Men resultatet blev, at jeg faktisk vandt dagens etape i min aldersgruppe – mest fordi, at de som lå i spidsen (og stadig gjorde det da vi kom i mål) er og var så langt foran (tidsmæssigt), at de valgte ikke at reagere på dagens udvikling – idet dette ikke havde nævneværdig betydning for dem og deres placeringer – og 1000 tak for det!!!

Men meget mere herom, når jeg er tilbage i Danmark.

Jeg er netop kommet tilbage fra Peak Break’s afslutningsfest og er på alle måder vandvittig træt. Det har været såvel en super - som meget hård dag for ”Ham Selv”J

Jeg har ganske enkelt ikke energi til den helt store skriftlige beretninger i dag – men vil med nærværende blot orientere jer alle om, at jeg er kommet igennem og at løbet på alle måder har indfriet mine (meget store) forventninger.

Den endelige resultatliste ligger i min mailboks søndag – og jeg skal nok ”uploade” denne til jer alle a.s.a.p.!

Jeg er tilbage i DK sent søndag aften og vil i løbet af den kommende uge komme med en samlet orientering (konklusion) af mine oplevelser og indtryk af dette 8 etapers løb.

Endvidere er det planen, at jeg hen over efteråret – sammen med Søren Kjærås – vil inviterer til en lille –men hyggelig orienteringsaften om løbet.

Men mere om dette senere.

Endnu engang – 1000 tak for jeres interesse, gode og velmente råd, omsorg og ikke mindst bekymringer for mig og min person under denne uge – det har været helt fantastisk!

Blot for i alle kan forstå omfanget, kan jeg oplyse, at da jeg i dag kom i mål og derved fik tid til at se på min telefon – havde jeg modtaget ikke mindre en 68 mails – 43 sms’er og 56 opkald!

Ubesvarede opkald, vel at mærke, fra cykelkammerater, venner, familie m.m….det luner sgu J

Og slutteligt – venligst bær over med alle stave og slåfejl!

Disse beretninger er skrevet til venner og bekendt - meget sent og af en meget træt ”Ham Selv”, og som det tydeligt fremgår mellem det der er skrevet i her-og-nu – og det, der er at finde på Baghjulets hjemmeside, det har Helle Stougård redigeret for mig (noget af en opgave!), inden hun hver morgen” uploader” til hjemmesiden.. :-)

1000 tak for det Helle S :-)

Mange tanker herfra til jer alle…

Vi ses ved ”Broen” i løbet af ugen…. :-)"

Fredag den 12. juli - 7. etape

"Hej med jer...

Håber i alle trives - hvad enten i er på ferie- eller hjemme i den danske sommer...

Om ganske kort tid er jeg selv tilbage i Dk og der skal ikke herske den mindste tvivl om, at jeg glæder mig til at komme hjem!

Som så mange gange før, startede dagen med en orientering om at dagens etape var blevet udvidet fra 179 km / 3.200 hm til 185 km / 3.400 hm.

Til de af jeg der nu sidder hjemme i sofaen og hygger med lidt cykelløb i fjernsynet, kan det lyde som en ændring der burde være overkommelig, hvilket den som sådan også er/var – set i lyset af hvad de ellers har disket op med af tillægs ideer til etaperne
gennem ugen. Men på dette tidspunkt i løbet føles enhver ekstra hm som det rene tortur!!

Bare det, at jeg her til morgen skulle køre 4 km med 100 hm fra Hotellet og op til start området fik mig til alvorligt at overveje at tage en TAXA – og dette var også sket, hvis ikke det var fordi jeg ikke lige kunne få fat på en. L

Planen for mit vedkommen i dag, var helt klart at satse hele butikken på at få læ i gruppe 2.

Gruppe 1 er i en verden helt for sig selv – og ganske urealistisk for mig at følge ret mange km. (De køre interval på første stigning – som opvarmning!!!)

Og det er, som omtalt forsøgt tidligere - i en kort periode af pludselig opstået storhedsvandvid - at følge dem - og Girokortet herfor kom som bekendt prompte. Det var betaling "netto kontant ved kasse 1" !! L

Men et var sikkert, i dag ville jeg ikke sætte alle kræfter ind på de mange stigninger – for så at blive sat på nedkørselerne. Der skulle hænges på indtil det ikke længrere ville være forsvarligt for mig, med min relative begrænset erfaring på netop dette område – i hver fald set i forhold til rigtig mange af de lokale deltagere!!!

Og jeg kan ikke undlade at nævne - men en vis stolthed - at jeg i dag virkelig holdt på det bedste jeg har lært.

Mange af dagen stigninger lå godt for mig – rigtig lange med en lav stigningsprocent (mellem 5 – 8 %). På sådanne stigninger kan jeg (hvis jeg ellers finder et godt hjul) hænge på rigtigt langt, hvilket jeg også gjorde i dag.

Jeg kørte for at sige det lige ud røven ud af bukserne hele dagen.

Og som I kan se på det billedet – lykkes det mig også at hænge ved på nedkørelserne – med helt op til 102 km/t. Så skal jeg lige hilse og sige det rusker i såvel kinder som cykel. :-)

klaus peakbreak

Jeg er rigtig godt tilfreds med min præstation i dag og er selvsagt rigtig godt irriteret over jeg ikke har haft nogle flere af sådanne dage!

Min korrigerede tid i dag siger 6 timer og 44 minutter – hvilket var nok til, at jeg rykkede op som nr. 20 i min aldersklasse og som nr. 37 all-over – hvilket jeg selvsagt er ovenud godt tilfreds med :-)

Dagen i morgen kommer til at koste lidt på placeringen – idet vi danskere har besluttet at køre etapen igennem sammen.

Det er dog aftalt, at hvis Finn (en anden dansker der også ligger i top 50) og jeg - under etapen kan se at vi ryger "bag ud af top 50" så må og skal der køres for at holde os inde.

Det bliver sgu helt spændende.

Der er også lige den pointe – at jeg stadig ikke har nævneværdig appetit – og det derfor vil være meget passende for mig, med en forholdsvis "rolig" dag!

Men nu må vi se. Kræfterne er ved at være brugt godt og grundigt op – mine ben og ryg føles som bylder – og min røv ligner en tulipanJJ...

Så det ville passe mig rigtigt godt at komme igennem uden nødvendigvis endnu engang at skulle køre 110% - det ganske enkelt ufatteligt opslidende og jeg har ej heller ingen problemer med at overbevise mig selv om, at det ikke er sundt for en mand i min alder!!!

For det ikke skal være løgn – har de besluttet også udvide etapen i morgen fra 137,5 km / 2.400 hm – til 150,2 km / 2.950 hm !!!

Men intet kan slå mig / os ud nu – i morgen er det slut :-)

Mere om denne afsluttende etape i morgen....

Tak for i dag – Sleep
Well

Klaus"

 

 

 

 

 

Torsdag, den 11. juli - 6. etaper

"Godmorgen allesammen,

Jamen, så er den ged barberet – Kitzbuheler Horn "The Horn" er passeret....og jeg kommer der kun igen hvis det er for at stå på ski....!!!

Om end det var forventet, at dette bjerg ville blive en udfordring af de mere sjælende – ja, så undgår man ikke at blive overrasket.

De mest omtalte kilometer på bjerget, er de sidste knap 8 km som konstant ligger i den meget høje ende i stigningsprocenterne og har en kort passage på ca. 300 meter med 23%, for så at gå ned på 17,5 %. Derefter ligger det konstant og  svinger mellem 11 og 17% - og der ingen falde stykker, der lige giver mulighed for at få lidt balance i pulsen!.

Det tog mig 57 minutter at komme dette stykke igennem og jeg stod op stort set hele vejen – så ikke kun ben, men også skulder, ryg og nakke er total smadderet når man endelig rammer målet.

Men ellers en rigtig god dag - jeg kom rigtigt godt med hele vejen til bunden af Kitzbuheler. Jeg kom igennem dagen på 4 timer og 19 minutter – ikke nogen prangende tid men nok til at holde mig i top 50 all over (47 p.t.).

Jamen ellers er der ikke så meget mere at berette herfra i dag. Jeg er ved at være rigtig grundigt træt og med udsigten til en tur i morgen på 179 km / 3.200 hm og igen med start på en stigning – ja, så er det med at komme i køjen og få hvilet ud.

Min største bekymring lige nu er, at jeg er begyndt at mindste appetitten (madlede) og det er rigtig træls. Jeg har ingen appetit – men ved jeg bør og skal spise godt og rigeligt.

Men jeg er langtfra den eneste med dette problem, et problem jeg for øvrigt var blev orienteret om hjemmefra, idet dette på ingen måde er et ukendt fænomen. Jeg tilbragte 1 ½ time ved spisebordet her til aften og selv om manden var særdeles udmærket, så var det noget af en kamp blot at få en smule ned.

Nå, men min krop "strutter" jo af reserver – så mon ikke der kan bruges lidt af dem der sidder på siden af mig? Jeg vil mene, der er rigeligt og det skulle uden videre kunne række indtil jeg er igennem de sidste par dage :-)

Tak for i dag – og ikke mindst tak for alt støtte og opbakning!

Klaus"

Klik på billedet herunder og se flere stemningsbilleder fra 6. etape:

breakpeakbilleder

 

 

 

Onsdag, den 10. juli - 5. etaper 

"Godaften til jer alle,

Så er endnu en dag og dermed endnu en etape overstået – så er der "kun" 3 etaper tilbage!

Dagen er på alle måder gået over alt forventning.

Jeg havde ellers ikke haft en ret god nat, grundet skulderen – så da jeg stod op til morgen (nærmere i nat!) var eneste lyspunkt, at vejret var super. Ingen vind, blå himmel og 7 grader kl. 04.30 om morgnen – jo' det skulle nok blive godt.

Så tog jeg lige endnu et kig på dagens etape og uroen meldte sig straks!

Starten gik kl. 07.00 og temperaturen var nu sneget sig op på 11 grader – og som i kan se på grafen over dagens etape, så starter vi på en stigning, som kun afbrudt af 2 nedkørsler på henholsvis 1 og 2,5 km, gik ret op i himlen de første 31 km / 1.700 hm. Det er altså sin sag lige at få stampet gang i en gammel krop som min - kl. 07 om morgnen i 11 garader og så med sådan en stigning som opvarmning!

Men til min egen store overraskelse, kom jeg ikke mindre end ufatteligt godt fra start.

Jeg kom nærmest ved en tilfældighed fra starten til at ligge i den første gruppe, som vel bestod af ca. 25 mand. Jeg kunne med det samme mærke, at det gik godt og skiftene mellem at sidde ned og stå op, bare kørte fra første sekund. Det er som bekendt er afgørende for, hvordan sådan en opstigning på 2 timer kommer til at forløbe.

Om det var de "neon grønne" piller jeg havde fået af lægen der gjore det, ved jeg ikke? Men såvel ben som skulder fungerede super fra start og selv om det er ufatteligt hårdt at køre opad i så langt tid, ja - så blev jeg sgu helt høj af fornemmelsen - alt gik op i en højre enhed.

Efter en times tid var gruppen halveret og jeg sad stadig rigtigt fint med.

Og så er det, at man pludselig kan få den fornemmelse, at man faktisk kan det hele: Solen skinner. Det er blevet varmerere og udsigten er intet mindre end fantastik. "Jeg tager sgu en føring og øger tempoet lidt", tænkte jeg og som tænkt så gjort!

Ikke én reagerede.

Ikke én eneste faldt af eller så mere presset ud – altså bortset lige fra mig.

5 minutter gik der, så lå jeg nede i feltet igen. Der var nu bare lige den forandring, at den lille hastighedsforøgelse jeg havde forårsaget, ikke faldt tilbage sammen med mig.

De holdt den bare! Vel og mærket uden antydning af problmer - og stadig med 10 km til toppen!!

På ren mirakuløs vis formådede jeg at hænge ved. Ja, fik endda lidt kræfter igen og var egentlig overbevist om, at når vi nu lige kom op på toppen, så skulle den have max gas på nedkørselen, som pågår de næste 25 – 27 km (væk var alt den fornuft, jeg ellers omtalte i min orientering i går).

Men, det der skete på toppen var, at alle lige holdt ind i depotet, tog et par friske flasker, tog deres Windbreaker på – og så sagde flere af dem med et smil på læberne "Well done no. 67 – now take care"..... og så kørte de!

Jeg trådte alt hvad jeg kunne, men det var helt vildt som de kørte og da vi ramte 70 km kom service bilen forbi og oplyste mig, at jeg var sat med mere end 8 minutter – og parkeret alene i modvinden....FLOT Hansen!

Nå - men ret hurtigt efter kom en gruppe op og vi fik et rigtigt godt samarbejde op at køre (læs: jeg fik et godt hjul!) og jeg ramte dagens sidste stigninger rimelig frisk og kom faktisk rigtigt godt med hen over dem.

Sluttiden blev ca. 4 timer og 40 minutter (31 minutter efter gruppen der var kørt!).

Så én ting er helt sikkert: Jeg havde under ingen omstændigheder tilnærmelsesvis været i stand til at hænge på – fatter ganske enkelt ikke, jeg på noget tidspunkt overhovedet havde gjort mig sådanne tanker. Helt ærligt - så sad jeg faktisk i en priode og fantaserede om, at hvis dette holdt ville det nok ende med slutspurt og alt hvad der sig dertil hører!

Det gjore det muligvis nok også – bare ikke lige i den gruppe jeg kom hjem med.

Her var alle bare glade for, at komme hjem – og så var det sådan set ligegyldigt hvem af os der kom først over stregen.....(og det var ikke mig!)

Nå, men som bekendt er det ikke for sjov, at forruden er større end bakspejelet i en bil – man skal se fremad og en ny dag truer i morgen.

Kitzbuheler Horn! Prøv lige at studere højdekurven her – vidste man ikke bedre, ville man tro der var sneget sig en fejl ind i den graf!

Igen en dag hvor vi starter direkte på en stigning (kl. 07.30) inden for de første 16,6 km hugger vi os lige igennem små 1000 hm. Et er sikkert – varm skal man nok blive!

Så humper vi os efterfølgende igennem ca. 60 km med små 300 hm – en passende anledning til lige at få pulsen ned og forberede sig på dagen sidste udfordring:

1000 hm på 8,31 km – hvilket sådan cirka svarer til en gennemsnitsstigning på 12% - dog er der bare lige det lille men – at de sidste 2 km ligger med stigningsprocenter på mellem 10,5 og 17,5 % og på intet tidspunkt under. Og sidst, men ikke mindst, det faktum, at vi nu her på 6. dagen har kørt mere en 12.500 hm uden hviledage.

Til alt held bliver vi kørt hjem i busser, alene en nedkørsel efterfølgende - vil garanteret føles udmattende efter det bjerg!

Jeg vender frygteligt tilbage i morgen med en rapport på denne oplevelse.......det bliver en ren gyser!

Jeg har vedhæftet et foto af "Dansker Gruppen" fra startområdet her til morgen!

break peakdanskargruppe

Mange tanker til jer alle herfra!

Klaus"

Støt dem, der støtter Baghjulet