Bike Four Peaks - dag 2

Udgivet 06-06-2013, tags: deltagerberetning | løb | MTB | udlandsture |

Lars, Les, Inge og Jens kører  Bike Four Peaks (Trans Germany) i disse dage.

Inge fortæller om dag 2:

"Vi vågnede til sol og klart udsyn til bjergene - fantastisk start på dagen.

transgermany 2013E

Men Lars var efter en mindre god omgang bolognaise i går ikke på toppen pga maveproblemer ( hvilket andre der havde fået det samme heller ikke var).

transgermany 2013 ingeD

Starten gik på 2500 HM og 75 km. Man kunne godt mærke turen fra i går i benene, dvs JEG kunne :-)

transgermany 2013D

Efter ca 18 km gik det galt for Les. Efter i går at være blevet bedste dansker og nr. 58 sammenlagt kun 20 min fra vinderen, måtte han i dag udgå efter at forhjulet krøllede sammen. Heldigvis fik han kun overfladiske skrammer og forventer at kunne kørei morgen (han har i hvert fald anskaffet et nyt forhjul).

Efter ca 23 km mødte jeg Lars, dvs jeg så hans cykel i skovkanten og blev noget bekymret, men da jeg stoppede op for at finde ud af om han var OK, kom der svagt inde fra skoven "bare kør videre"....(underforstået kom IKKE herhen :-)..

Han havde stadig store udfordringer med den bolognaise, så i aften har vi aftalt at spise på restaurant.

Efter at have snakket med Lars i depotet og udleveret førstehjælpsrekvisitter som papirslommetørklæder :-) fortsatte jeg. Lars gennemførte på trods af store maveproblemer og selvom han var afkræftet. Som han selv sagde, hvis BS og Bupper havde været med, havde de sagt godt gået - og det VAR virkelig sejt kørt!

transgermany 2013larsoginge

Efter at have passeret det sidste bjerg og kørt 2500 HM, synes jeg egentlig min dagsration var opbrugt, men det glemte jeg ALT om da den sidste nedkørsel kom. 7 km singletrack der falder 1000 HM -FANTASTISK!!! Bedre bliver MTB bare ikke. Selvom det var mega pløret var det sjovt. Les og Lars synes nærmest at det er pinligt, at jeg er den eneste overhovedet der kører med forskærm, men jeg skal da lige hilse og sige den var nice at have ned ad dette spor.

Nå nu kalder restauranten :-)

Inge"

Støt dem, der støtter Baghjulet