Mit første licensløb

Udgivet 25-05-2013, tags: Løb | Løbsberetninger | MTB |

Jeg havde længe gået med tanker og overvejelser omkring det, at køre licensløb. Jeg havde bla. en snak med Jan Rasmussen, som kunne fortælle, at DCU nu havde åbnet op for, at motionsklubbers medlemmer kunne tegne licens og dermed deltage i licensløb landet over. Herefter gik der ikke længe inden jeg fik tilmeldt mig.

 

Forventninger og justeringer

Jeg tegnede licens tidligt på sæsonen, uden at have kigget på løbskalenderen. Jeg havde længe villet prøve at køre race, men havde flere gange udskudt det pga. af de sædvanlige undskyldninger: Så havde jeg ikke trænet nok. Så passede det ikke lige så godt nu osv. osv.

Til sidste justerede jeg mine forventninger. Jeg valgte at sætte fokus på det, at deltage i en anden slags løb end jeg var vant til og betragte det som god træning.

 

Mit hjerte banker for MTB

Mit hjerte banker for MTB og dermed blev det i MTB jeg tegnede licens. Her starter man i herre C klassen, den laveste og entry klasse.

Det viste sig, efter at jeg havde studeret løbskalenderen nærmere, at jeg ikke havde mulighed for, at deltage i de første løb. Første mulige løb ville derfor blive Marselisborg MTB Marathon.

Det løb kørte jeg i motionsklassen sidste år og det foregik lige efter et skybrud, så det var med store betænkeligheder, at lige netop dette løb, skulle blive mit første.

Tilmeldingen blev trukket til det allersidste øjeblik, efter at have kigget på alle mulige vejrudsigter, Heldigvis kunne de, som ugen skred frem, love at det ville holde tørt - det er en stor fordel, hvis man kan slippe for at køre en maratondistance i mudder op til ørerne!

 

Alt skulle spille

Ugen op til løbet gik med at holde benene i gang på cyklen og forberede grejet, så alt bare ville spille.

Jeg har det bedste med at alt er forberedt og gennemtænkt før et løb, lige fra hvilket udstyr der skal være på cyklen, til hvilket tøj der skal bruges. Det skal helst være gennemprøvet på en træningsaften, så jeg ved hvordan tingene virker eller reagerer. Det samme gælder ernæring og væske.

 

Endelig oprandt dagen.

Da løbet først havde start kl. 11:30, var der god tid til at få en god portion morgenmad og få pakket de sidste småting inden turen gik til århus. Nu skulle man tro at nervøsiteten ville begynde at sætte ind, men til min stor overraskelse kom spændingen først for alvor et par minutter før start. Jeg følte mig afslappet, nok fordi jeg ikke rigtig kendte niveauet og aldrig havde målt mig mod andre i denne slags løb.

Nummeret blevet monteret på cyklen og endelig stod jeg på startstregen for herre C klassen.

Først blev herre A sendt af sted, dernæst U19, så B klassen og så blev det vores tur.

"Er i klar?", spurgte kommissææren og !Kør!" blev der så sagt.

 

Tryk på fra starten

Og Så var der ellers tryk på!

 

Les marselisborglobet
Foto: Poul Erik Høgh, cykel-sport.dk

 

Jeg kom bedst ud af startboxen og ledte feltet op gennem målområdet og ud på ruten.

"Fuck! Er det nu for hurtigt der her?", tænkte jeg. Det var ikke lige min plan, at jeg skulle ligge forrest nu. Det først lange stykke tid gik med at holde på farten, for ikke at blive overhalet fra højre og venstre. Der blev lagt hårdt ud og pulsen kom hurtigt op i den høje ende. Jeg tænkte: "Jeg holder bare på, for jeg skal med rundt så langt som muligt".

Der blev skiftet rundt på placeringerne i et lille felt, som havde en god fart og vi ramte bagenden af B feltet, som vi fik os blandet ind i. Farten fortsatte med at være høj.

Nu kunne jeg godt skrive spalte op og spalte om, hvordan den ene bakke var stejl og det næste singletrack fedt, men for at være ærlig så gik jeg i racemode og når jeg er i racemode, så husker jeg ikke altid tingene så godt. Men pyt, rutebeskrivelse er heller ikke formålet, med min artikel her.

 

Der skulle ikke spares på kræfterne

Jeg gjorde mit til, at komme rundt så hurtigt som muligt - der skulle ikke spares på kræfterne!

Jeg havde dog på fornemmelsen, at jeg lå godt fremme og jeg ville på ingen måde lade nogen hente mig på de sidste kilometre. Selvom jeg kunne mærke at farten faldt hen over løbet, holdt jeg bare på. De andre måtte da også blive trætte!?

Da jeg krydsede stregen efter 4 timer og 35 min i sadlen, var der ikke flere kræfter at give af, men følelsen af, at jeg have givet alt og gjorde hvad jeg kunne for at komme hurtigst rundt, overskyggede alt.

 

Godt tilfreds

Min indsats rakte til en 2. plads på skamlen - det er jeg ganske godt tilfreds med.

 

Les marselisborglobet sejr
Foto: Poul-Erik Høgh, cykel-sport.dk

 

Det har tændt en gnist til - nu vil jeg mere.

 

3 omgang af 34km

1. omgang 1:27:23

2. omgang 1:31:15

3. omgang 1:35:34

 

 

Les Ager