Melfar MTB

Udgivet 10-03-2026, tags: Melfar-MTB | MTB |

På den nys overståede generalforsamlingen holdt MTB udvalget, repræsenteret ved Allan Staahl, et langt oplæg om de mange MTB aktiviteter vi har her i Baghjulet. Det nys overståede MTB løb er bare ét af dem og lørdag den 7. marts fandt årets løb sted.

Den 30. udgave? (Vi tæller på fingrene). Det startede jo i 1996 .... men nej. Coronaen har skylden i, at kun kan notere 29. kørte løb.

Kun ???

Som om 29 kørte udgaver af Melfar MTB ikke er vanvittigt stabilt og godt gået!

Lørdag, den 7. marts var en skøn forårsdag. Vi håber alle deltagere nød det. Vi tror faktisk også, at vores mange frivillige nød dagen, som er fuld af klubhygge, selv for os, der er i arbejdstøjet. Der var garanti for trætte ben om aftenen.

Det er lidt vildt at tænke på, at Melfar MTB lige nu det eneste motionscykelløb Baghjulet har at byde på. Formanden spurgte ved generalforsamlinge, om der var nogen, der stemte for, at vi skulle genoplive Tour de Vestfyn i 2027? At dømme efter de opstrakte hænder, var der basis for frivillige hjælpere til et landevejsløb til næste år. Hvem ved? Og måske har Melfar MTB noget at lære os?

Keept it simple. Back to basic.

Melfar MTB er masser af fede naturlige spor, kammeratskab, hygge og fed MTB cykling.

Såre simpelt. Er det ikke bare det, vi gerne vil? 

En kæmpestor tak til alle jer hjælpere - uden jer, ingen mountainbikeløb.

Der er resultater at se her. Der ligger billeder i Facebookgruppen https://www.facebook.com/melfarmtb

Vi ses på sporet.

 

Støt dem, der støtter Baghjulet

10