MTB by Night

Udgivet 04-11-2025, tags: MTB-by-Night |

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det - men det er faktisk Helle Søgaard der står der i mørket og byder velkommen til de knap 25 Baghjulere på MTB og gravelcykler, som var mødt op til sæsonens 2. by Night og den første i Middelfart.

"Velkommen til. Dejligt at se så mange!", sagde Helle til de fremmødte, som kunne være svære at genkende på den mørke parkeringsplads.

Så startede vi med en rolig runde i (nogetlunde) samlet flok og Helle og Morten, som er nye tovholdere på by Night i Middelfart i ulige uger forsikrede, at ingen nye ville blive efterladt alene på ruten. 

Starten går kl. 18 fra pladsen ved feriebyen. Og starten er hård, for vi lægger ud med at cykle op ad bakken ved feriebyen.

Der cykles i en time på en fast rundstrækning. Når 1. runde er kørt, gives løbet frit og det er helt op til den enkelte, hvad man vil have ud af sin aften. Høj puls? Skal kammeraterne have Baghjul? Hyggesnak? Bare sidde på sin cykel og dufte til natteskoven, mens det damper under cykelhjælmen og uglerne tuder inde i budskadset?

MTB by Night er en sanseoplevelse!

Ruten i Middelfart udmærker sig ved at være en tonsevenlig gravel-rute, uden de tekniske udfordringer. Bakken ved feriebyen kan der styrketrænes på og jo hurtigere du gider at cykle, jo flere omgange når du. For når kl. er 19 samles alle igen på pladsen ved parkeringpladsen. Jo, jo - der ER kun 1 time.

Pulsen kommer på plads og der er både snak og drillerier til højre og venstre - godmodige drillerier, forstås. Man bliver så mild af, at blive kruttet af, sådan en frisk vinteraften. Tak for i aften og folk ruller ud af skoven og hjem i forskellige retninger. Hjem til aftensmaden og et velfortjent hvil på sofaen, hvis man er til det.

Gerne flere kvinder

Helle opfordrer iøvrigt flere kvinder til at møde op. Alt for ofte er hun ene høne i flokken og træningen kan sagtens køres af alle. Du kan deltage på både MTB, Cross og Gravel cykler. HUSK godt lys på cyklen og husk også, at Baghjulets MTB by Night er en åben træning, hvor du er velkommen uanset klubtilhørsforhold.

Næste tirsdag (lige uge) køres der i Madsby Parken. 

Støt dem, der støtter Baghjulet

10