Turledersæsonen 2025 - Baghjulets 43. sæsonafslutning - fandt sted søndag den 28. september. Traditionen tro rundede vi af med Suppeturen - alt ved det gamle. Og så alligevel ikke. I år gjorde vi nemlig noget helt nyt - vi sluttede i "Hønsehuset".
"Hønsehuset" er kælenavnet for vores klublokaler i det gamle Hønseri på Staurbyvej, hvor vi har vores depot og iøvrigt god plads til at samles. Her sørgede suppeholdet, som i år bestod af Edith, Charles, Karen, Per og Bent, for suppe til alle de fremmødte Baghjulere. Vi talte en 75-80 fremmødte medlemmer denne dag. En rigtig flot tilslutning, i det gode sensommervejr.
Stor tak til alle jer turledere, der sæsonen igennem har været med til at få turene til at glide og som har sørget for mange og variede kilometer til klubkammeraterne.
Nu bliver dagene langsomt kortere. Men Baghjulerne cykler videre - vi kan slet ikke lade være.
Vi ønsker jer alle sammen nogle gode friske vintercykelture. Vi ses!