En lille beretning fra et par jomfruer i Harzen regi.
Claus, Ulrik, Kaj, Jan og Jesper var med for første, men nok ikke sidste gang. Der var store forventninger, men også lidt bange aner, i forhold til de uendelige stigninger og mange højdemeter. Torsdagens korte introtur med 309 hm i ét hug, blev klaret og alle kom glade tilbage til hotellet.
Hotellet, ligger fint og troner ca. 35 højdemeter over byen – lækkert at slutte dagen af med bakke op til hotellet (Jans motto på hele turen ”de der bakker, bliver bare ved med at give og give”). Fine værelser og glimrende morgen- og aftenmadsbuffet. Der er også en super vaskeplads og aflåst plads i parkeringsgaragen til cyklerne. Det der med nøglen til cykelparkeringen gav lidt udfordringer undervejs. Måske man skulle overveje at tage en kodelås med næste år?
Fredag morgen delte vi os i 3 grupper med Claus i gruppe to og vi andre i den tunge gruppe 3. Der var enighed om, at alle tog den lange rute. En flot tur med bikeparken i Sankt Andreasberg som højdepunkt. Ruten var mere en gravelrute, men den indlagte kaffe/kage pause på Waldgaststätte Rinderstall sørgede for at alle kom glade og tilfredse tilbage til hotellet! Nogle nøjedes med kage, mens undertegnede gik ombord i en Germknödel med Pflaumenmus og Vanillensauce – den gav lige det sidste energi til resten af turen.
Lørdag var vi i den tunge gruppe enige om, at den korte rute var nok til os. Efter en voldsomt enerverende opstigning på et gammelt jernbanespor udviklede ruten sig til de fedeste single tracks med tekniske op- og nedkørsler. Efter nedkørslen fra Wolfswarte udsigstpunkt, skete der så ting og sager i gruppe 2 og 3. Gruppe 3 havde så meget overskud, at de valgte at følge ruten hele vejen retur til hotellet, før de fandt ud af, at de var kørt forkert et sted…. I gruppe 3 var Ulriks, Jans og min vejviser enige i, at køre i samme retning som gruppe 2. Vi opdagede det dog allerede efter ca. 2 km. og kunne så vende om. Resten af gruppen 3 tog landevejen og vi tre fandt efter lidt improvisering Goethe Steig ned mod Altenau og kom frem til Imbiss zur Rast kl. 11.58 => i god tid til den af Inge bestilte Jägerschnitzel mit Pommes. Da gruppe 1 og 3 var færdige med frokosten, kom gruppe 2 rullende, så alle var samlet til frokost (i ca. 2 minutter). Turen hjem bød på fantastik lækkert terræn, noget ganske udfordrende, men vi kom gennem uden styrt og defekter. Den sidste nedkørsel bag om Wurmberg satte et KÆMPE smil på de flestes læber. Med cyklerne i attack mode fløj vi forbi børn, forældre, midaldrende ægtepar med hunde og i gruppe 1 ’lækre damer i hvide jakker’
Vi jomfruer sluttede af med en tur op til Mittelstation Wurmberg og fik en is og en Weizen som afslutning på en fantastisk dag.
Søndagens social ride, som Thomas Arvad nok mente vi kunne klare på lidt under 2 timer havde et touch af vandreferie over sig. Alle måtte med cyklerne på skulderen vandre op gennem en rock garden. Turen kostede et enkelt styrt, men ikke noget, der ikke kunne klares med et plaster. Nedkørslen på den anden side kostede også et par styrt, men igen ikke noget, der ikke kunne klares med et smil. Opstigningen på ’bagsiden’ af Wurmberg fik pulsen i vejret på det fleste, men visheden om, at det var turens sidste højdemeter fik os op på toppen. Nedturen fra Wurmberg var til dels på egen hånd, da vi valgte en 5-6 forskellige spor. Efter en ultra hurtig dukkert i den udendørs pool (kun undertegnede, Allan Stål og Finn) og en tur under bruseren, er vi nu på vej hjemad. Lidt trætte, men også fuld af gode oplevelser. Baghjulets motto ”Vi cykler for sjov” er fulgt til punkt og prikke. Det sociale element i turen har været super – også for os jomfruer – og vi sidder og snakker om, at det nok ikke bliver vores sidste tur med klubben til Harzen!
En stor tak til udvalget for at sørge for super lækkert cykelvejr med solskin alle dage og stå for alt det praktiske, så vi andre bare har kunnet nyde turen. Harzen udvalget fortjener helt klar genvalg :-)
På jomfruernes vegne:
Jesper Krautwald.
