Af Thomas Arvad Meier
Årets store cykel oplevelse er netop overstået. 4 dage i sadlen op og ned I de polske alper.
Min gode kammerat Kristian og jeg havde planlagt turen i to år, og endelig blev spændingen udløst.
Vi skulle deltage i Bike Adventure, som er et 4 dages etape løb i Szklarska Poręba med i alt 229 km og 7000 højdemeter på programmet.
3 uger inden start fik Kristian desværre tiltusket sig en skade i den ene læg, da vi var på træningstur i Vejle, så han havde travlt med helingen og blev ikke helt klar og valgte derfor den korte rute i stedet. Det var en bet, for vi havde jo tænkt at køre turen sammen.
Vi tog derned i god tid så vi havde en dag til lige at føle terrænet af, finde start område og få startnummer. Det var dejligt med ro i maven ift hele setuppet.
Torsdag stod cyklen klar og spændingen boblede i kroppen. Jeg startede godt ud og havde god fart på cyklen. Det går lidt mere opad end hjemme i Dannevang, men jeg havde en god fornemmelse i kroppen. På stigningerne sørgede jeg for at finde nogen at hægte mig på og på nedkørslerne fik den fuld gas. Ruten var både på de brede grusveje, men også på lækre singletracks, som var netop det vi havde set frem til. Stigningsprocenterne rundede de 20 nogle steder og nedad var det vildere. Godt at jeg havde fået helt nye bremseskiver og klodser på inden afgang.
Alt godt har dog en ende og batteriet gik i nødtilstand på den sidste stigning, så tempoet var helt nede, men jeg kom faktisk i mål cirka 1 time før forventet, så måske jeg havde overvurderet kræfterne. Vejret var fint, men sluttede alligevel med lidt dryp, så efter målgang var det hjem i bad og få varmen.
Kristian havde en god 1. Etape og var i højt humør da jeg kom hjem. Alt var forløbet godt og han så frem til resten af løbet.
Fredag på 2. Etape valgte jeg derfor en lidt mere konservativ tilgang. Roligt tråd opad, men fuld gas nedad, som dog måtte bremses nogle steder, når konkurrenterne havde lidt mindre fart på cyklen. Dagens rundtur var helt fantastisk og bød på de lækreste singletracks hvor teknikken i den grad blev udfordret. En stor del af det var i meget mørke nuance af sort, så det var med at holde tungen lige i munden, når rødder og sten skulle forceres. Taktikken holdt og overskuddet varede hele dagen, så det var fedt at overhale lidt folk på den sidste stigning modsat dagen før.
Efter hver etape havde jeg bestilt massage og det var virkelig skønt lige at få kroppen i vridemaskinen.
Desværre blev min store glæde mødt af en lidt slukøret Kristian der fik en DNF, da han kunne mærke at udfordringerne blev lidt for vilde når han havde den møgskade i læggen.
3. Etape blev lige så fantastisk som dag 2, men også lidt frustrerende, da nogle af de fede segmenter fra dag 1 blev genbrugt. De var stadig fede og man kunne give den mere gas, men de havde så meget skov at boltre sig I, at jeg syntes de skulle have fundet noget andet. Men endnu en dag med flot natur, virkelig gode depoter og ømhed i stængerne.
Aftenerne blev brugt i selskab med lækkert polsk mad og nogle store øl. Der var desuden et helt verdensbillede der blev diskuteret, så det var ret fedt.
Søndag og sidste etape. Jeg tænkte at nu skulle den have alt hvad jeg havde i mig, for det var jo sidste dag. Så den blev sat 2-3 nøk op og jeg fulgtes med en hurtig gruppe og rykkede forbi flere på den første stigning. Nedad kunne jeg dog mærke at dækkene trængte til udskiftning og bedre mønster. Så med lidt for meget fart rundt i et sving kunne jeg mærke cyklen skride ud, så jeg klikkede ud, hoppede over styret og landede i skovbunden på den modsatte side af bækken. Puha - det var lidt et chok, men der skete heldigvis intet. Adrenalinen pumpede godt i kroppen, så jeg skulle lige ryste styrtet af mig og jeg valgte at sætte tempoet lidt ned, når det gik nedad. Det betød at jeg mistede kontakt med den hurtige gruppe, men så fandt jeg nogle andre. Jeg var hurtigst opad, men de var det nedad.
Pludselig blev bagdækket lidt svingende. Jeg havde fået en punktering, så frem med plugs og pumpe og 3-4 minutter efter var jeg klar igen.
Igen i dag var der fantastiske singletracks og smilet var svært at tørre af. Heller ikke da jeg med gode ben overhalede 7-9 stykker på sidste stigning og fik sluttet løbet godt af.
Ind til en velfortjent finisher medalje, massage, øl og pandekager.
Kristian fik kørt nogle mindre ture på egen hånd de sidste dage, men det blev ikke helt den cykelfest han havde set frem til.
Lige nu er følelsen at det kunne jeg dæleme godt tænke mig at prøve igen, for det var skisme sjovt.
/Thomas
