af Helle Stougård
På en mørk og frostklar vinterdag slog Dorte Schmidt og jeg et opslag op på Baghjulets hjemmeside. Vi inviterede klubkammerater til at tage med os op og cykle Hærvejsløbet, 100 km gravel fra Rebild til Viborg 28/6. Vi havde kørt løbet alene 2 damer sammen sidste år. Nu kunne det været sjovt at prøve igen og blive lidt flere. 14 klubkammerater skrev sig på holdet ved at benytte holdnavnet "Baghjulet Gravel". Af disse endte 11 med at gennemføre ruten, heraf var vi 8 stk. der kørte sammen som en gruppe. 1 valgte at cykle alene og 2 stk. mødte vi ikke på dagen.
Hærvejsløbet er en kæmpe fest med 7000 tilmeldte motionister på 17 forskellige cykelruter samt på Hærvejsmarchens vandreruter - alle ender i Viborg. På cykel kan man deltage på landevejsracer, mountainbike, gravel og så er der et par børneruter. En meget direkte inspiration henter DGI Hærvejsløbet fra Sverige, som med Vasaloppet har skabt en imponerende motionsarena med klangbund i fortællingen om Kong Gustav Vasas flugt på ski fra den danske Kong Christian den 2. Vasaloppet har de senere år udviklet arenatanken, så Vasaloppsarenan i dag er en helårsarena for skiløbere, vandrere, løbere og cyklister. DGI Hærvejsløbet bærer i sig kimen til at blive en dansk lillebror til Vasaloppet, hvad gælder antallet af deltagere. Samtidig vil DGI Hærvejsløbet være storebror til Vasaloppet, da Hærvejen som motionsarena vil strække sig over cirka 300 km i forhold til Vasaloppets små 100 km.
Vi deltog på Gravel ruten fra Rebild, hvor vi gik fra start kl. 09.15. Ruten var spækket med highlights for hvert pedaltråd vi nærmede os Viborg. Vi blev udfordret på nogle af Hærvejens hårde bakker og fik prøvet kræfter med alt fra boulevard-grus til skovstier, storslået natur og historiske vingesus - en dag fyldt med spændende indtryk og fysiske prøvelser. Vi cyklede bla. forbi Vikingemuseet Fyrkat, der netop er blevet optaget på UNESCOS Verdensarvliste.
To gange på ruten var der depot, første gang ved den nye cykelbane i Hobro, hvor vi fik lov at cykle en omgang. Her var der frikadeller, rugbrød, kold kartoffelsalat og kage.
Over 900 frivillige fra forskellige foreninger er involveret i DGI Hærvejsløbet. De står for starter, depoter, vejvisning, og en masse andet undervejs og i målområdet. For deres arbejde før, under og efter DGI Hærvejsløbet, modtager foreningerne honorar for deres indsats. Hvert år går der over 1 million kroner ud til de frivillige foreninger til at understøtte foreningernes arbejde for at fremme motionsdeltagelsen i Danmark. Så ja, måske er startgebyret dyrt, for at cykle 100 km? Men vores penge går til gode formål ude i foreningslivet og ikke bare i lommerne på kommercielle forretninger. Det kan vi, med hjerte for foreningslivet, da godt li'.
Ved 2. depot i Rødding, måtte vores 2 mandlige gruppedeltagere, Jan og Claus, desværre forlade os. De skulle nå et tog tilbage til Rebild for at hente deres biler. Det er faktisk det mest bøvlede ved den her cykelfest - logistikken - at start og mål ikke er samme sted, hvorfor det kan være en udfordring at komme frem og tilbage til løbet. Nogen af os var heldige at finde chauffører og supportere (tak til Kaj og Chris), andre tog toget meget tidligt om morgenen med cykel, for at komme til start.
Jo, jo - mindst én i gruppen (mig selv) var godt kørt flad for batteri, da vi landede i Viborg. Vi fik det hele! 800 højdemeter, hårde strækninger med ral og stubmarker, fejlkørsel på snørklede mountainbikespor, MYGSTIK, brændenælder, bløde styrt, - blod, sved, men heldigvis ingen tårer. Det skulle da lige være, da vi endelige kunne tage den røde løber ind til festpladsen gennem Viborg til Viborgensernes klap og opbakning. Det var for mit vedkommende 3. gang jeg cyklede på den røde løber i Viborg.
Her blev vi taget imod af vores supportere, vi fik medaljer, velfortjente fadøl og nød bare den glade feststemning, som herskede der.
Det havde været en dejlig tur! Jeg synes det var en hård tur - gravel cykling ER bare hårdede en landevejscykling, hvis I spørger mig. Der er ikke så mange "fribiletter" hvor det ruller af sig selv. Men vi havde en uforglemmelig dag i god Baghjuls ånd, hvor vi ventede på hinanden, holdt sammen og hvor der hele tiden var nogen der cyklede ned og gav opbakning til os mig, der lå sidst på bakkerne.
Tak for hjælpen!
Tak for kammeratskabet.
Det betyder alt, når man er ude på sit yderste.
Herunder - et billede af et par pink Baghjuls ladies. I forvirringen blev vores fællesbilleder lidt sporadiske og rodede. Men se hvor flot de tager sig ud. Jeg kan garantere for, at den lyserøde Baghjulstrøje er én der bliver lagt mærke til, når vi kommer ud. Ikke alene er den trafiksikker, den er også SYNLIG, folk bemærker os og kommenterer på vores flotte trøjer. Og så har vi let ved at genkende hinanden i mylderet af 7000 trætte og glade motionister.
Tak til alle for en god dag i går.
Jeg sagde til Lotte, at jeg aldrig ville køre Hærvejsløbet mere. 3 gange var nok. Meeeen, det er - som altid - allerede ved at gå over, nu da "bodybatteriet" er på 100% igen og man sidder hjemme i sofaen og kun har de gode minder tilbage.
