Gruppe 4's Hærvejstur

Udgivet 10-04-2013, tags: Hærvejstur |

Jeg kørte Hærvejsturen i gruppe 4 og det var en rigtig god oplevelse.

Det skyldtes en godt tilrettelagt rute i et utroligt flot landskab, langs øer og søer, gennem skove, over bjerge, åbne marker og ikke mindst det skønne område ved Vrads sande.

Vores turleder Børge Iversen har også en stor del af øren for den gode tur, han lagde en hastighed så det passede fint til gruppen, og han forstod at læse gps-en.

turleder brge

Og så var der alle baghjulerne, de var også med til at gøre dette års Hærvejstur til en stor oplevelse. Sådan en tur kan man aldrig blive træt af.

Vejret om lørdagen var også med os, vi strålede alle om kap med solen. Søndagen, derimod, var vi knap så heldige med.

Vores gruppe 4 var en rigtig velfungerende gruppe, så velfungerende, at det rygtedes, så  om søndagen var vi 2 mere i gruppen.

Vi havde 2 defekter, en sprunget kæde og en punktering, og det var ikke nogen fra grundstammen af gruppe 4 der stod inde for dem. Så mange km og så kun 2 defekter - det er heldigt!

Og sikke dog en forplejning vi fik på Silkeborg vandrehjem! Efter sådan en tur, er man allerede klar til næste års Hærvejstur.

Se billederne fra gruppe 4 i fotoarkivet.