I dag blev højsæsonen 2023 skudt i gang med den traditionelle Suppetur.
Over 100 Baghjulere mødte op til sæsonstart i klubben – et flot syn.
Der var sol på himlen, kraftig vind og gode betingelser for en god sæsonstart.
Med virkning fra denne sæson, har gruppe F ikke en turlederplan, men vælger selv en turleder på dagen. I dag valgte gruppe F Per C som turleder. Deltager Carl Ove Knudsen fortæller:
"Turen gik hen over broen mod den hyggelige Skærbæk havn som første Pitstop. Den lange bakke op mod Kolding vejen fik åndedrættet op i det røde felt. Vores suppetur blev næsten 30 km. Ved den hyggelige Snoghøj Færgegård tog vi fællesbillede. På turen deltog også en af klubbens Fødselshjælpere for 40 år siden Hans Erik Brønserud. Tak til hjælperne for dejlig varm karry suppe og fr lækre flødeboller en super start på den kommende sæsonstart.
Carl Ove Knudsen (klubbens stifter)"
I gruppe C var 10 deltagere med på dagens suppe tur. Også her fik de vind på snuden og ca. 60 km på landevejen. Alle kom godt hjem, fortæller gruppe C's nye turlederambassadør Søren Bo Hansen i gruppens Facebook gruppe.
Søren minder om, at hvis turlederne bliver forhindret i at komme, så skriv det evt. i Facebook gruppen, så finder gruppen en løsning.
Gruppe C kører - lige som alle Baghjulets grupper - igen på tirsdag kl. 18:00 med Svend Erik som turleder.
Igen i år havde trofaste medlemmer fra Dagholdet tilbudt sig som hjælpere og forberedte suppe til alle efter træningsturen. Mellem kl. 12 – 13 blev der spist suppe og drukket kaffe med højt humør og cykelsnak. Desuden var det muligt at få en flødebolle til dessert.
Tak for det flotte fremmøde.
I ønske alle en rigtig god forårssæson.
Jens Pasgaard, Formand.