Dagholdet

Udgivet 07-09-2022, tags: Dagholdet |

Igen kunne man glæde sig over fuldt hus til morgenkaffen i naturcenteret. 

I fraværet af Flemming  var det Børge Iwersen, der var tovholder og kunne fortælle flere gode nyheder til de over 50 baghjulere der var mødt op.


Udvalget barsler med flere gode aktiviteter. 


1. 
Lang tur  til Trelde Næs næste onsdag den 14. September . Alle kan være med ....flere sløjfer afhængig af grupperne. Klubben er vært med et lettere traktement . Tilmelding på hjemmesiden nødvendig.
I tilfælde af dårligt vejr aflyses turen
2.
Udvalget arbejder på en udenlands tur til Lübeck næste år. Der arbejdes med de sidste detaljer p.t.
Den afløser weekend turen som Strandberg  og Marxen familien hidtil har arrangeret.
Den vender måske tilbage i 2024.
3.
De kreative folk bag malergruppen kunne  godt bruge flere deltagere. Specielle kvindelige kunne tilføre ny inspiration lød det fra gruppen.
Opstart i oktober  ' 22.
4.
PS fra pålidelig kilde lød det at dagholdet  godt kunne bruge naturcenteret  som hidtil.
Udvalget havde ellers set sig om efter andre muligheder.  Men en rigtig god nyhed at vi fremover har disse faciliteter til rådighed. 
Efter kaffen og det sociale samvær kunne deltagerne glæde sig over en dejlig cykeltur 
I det fine sensommervejr. 
Blandt deltagerne  var der flere nye men kendte ansigter som har opdaget at dagholdet ikke  er så ringe et sted at cykle en onsdag formiddag. 
Udvalget vil gerne høre hvad medlemmerne mener om disse tiltag.