Harzen 2020

Udgivet 07-09-2020, tags: Harzen | MTB |

 31 medlemmer deltog på Årets tur til Harzen. Desværre måtte nogle melde afbud i sidste øjeblik, pga svær sygdom og skader.

11 medlemmer valgte at køre tidligt hjemmefra og tage en opvarmningstur torsdag eftermiddag. Vi var en del der nåede ned og mødtes med dem på en burgerbar hvor vi indtog aftensmaden.

 

Pension Ursula - et sted med tillid til gæsterne

Vi havde i år booket os ind på et nyt hotel Pension Ursula i Bad Sacha. Alle var enige om, at det var et super valg. Det var meget Corona sikkert, vi havde den store spisesal for os selv og vores egen pejsestue med Tour de france fjernsyn, så vi var ikke ude i nattelivet. Drikkelse tog vi i et køleskab og satte en streg på sit værelsesnr. Lækkert med et sted hvor der er tillid til gæsterne.

harzen2020E

Maden på stedet var rigtig god, og de udviste stor flexibilitet og lavede en super lækker søndagsmenu til os, selv om man normalt ikke kan købe frokost hos dem. Så der er stor sandsynlighed for genvalg til stedet i 2021.

Turen fredag var et genbrug fra sidste år. Det var afgang ved garagerne kl 9.00, hvor vi delte os i 4 grupper. Gr1 med 9 deltager, gr 2-3 med 12-13 deltagere og gr 4 med 5 deltagere. Derud over havde vi for første gang en Gravel gruppe med 4 deltager som kørte nogle ruter Jan Ager havde lavet.

Det regnede meget og desværre var vi nogle der fik defekter og måtte returnere. Undertegnede lykkedes med (for 2. gang på den samme nedkørsel) at rydde geardrop og bagskifter, ved at køre en tyk gren i hjulet. Heldigvis var Laurent blevet på hotellet pga en øm tommelfinger. Så han kørte fejeblad. Resten kom hjem meget våde og mudrede sidst på eftermiddagen. Hvor gr 1 havde kørt den lange og resten den korte rute.

harzen2020A

Alle havde mødtes til schnitzel, pommes og cola på Bismarckturm.

 

Lørdag med lokale guider

Lørdag stod der 3 guider klar til at vise os noget nyt. Formiddagensturene var meget velkendte og endelig lykkedes det at gennemføre nedkørslen uden at ødelægge noget. Som man siger er 3. gang lykkens gang.

harzen2020CD

Alle mødtes på GrosserKnollen, hvor (der som navnet antyder) var en lang og ond opkørsel inden spisning. Men tomatsuppe med masse pastaskruer og en pølse med kartoffelsalat, gjorde at vi hurtigt glemte den. Det var vældig fin mad til cyklister. Eftermiddagen bød på en masse fede nedkørsler og singletrack som vi aldrig selv have fundet. Alle mødtes igen til selvbetalt kaffe kage på et konditori. Og så en hård opkørsel puha med masser ef kage og mad i mavesækken.

Gravelfolket var kommet lidt fra hinanden, men kom da alle hjem i god behold.

Guiderne roste os meget og syntes vi var en meget hyggelig gruppe, hvor vi var gode til at hygge sammen. Så endnu engang en bekræftigelse på at vi er en social klub, hvor vi rummer hinandens forskelligheder. Bl.a lykkedes det Søren Damm at redde Karstens tur med et bræt og 5 strips,da hans dropper ikke ville komme op.

harzen2020B

Imponerende kreativt, Søren.

 

Succesfuld udlandsrejse i en Corona tid

Søndag var genbrug af turen fra sidste år, som bestemt er en rute der kunne tåle genbrug. Ikke de lange hårde opkørsler, 3-4 rigtigt fede flowstykker med masser af rødder og klipper.

Vi sluttede med at få et bad i hotellets lille wellness afdeling. Pigerne fik lov at låne et badeværelse på et værelse der endnu ikke var rengjort.

Udvalget fik gjort kassen op lørdag aften og kunne se der var plads i budgettet til at betale søndags frokost. De diskede op med en lækker 3 retters så alle kunne ramme A-7 motorvejen med fyldte maver.

Dejligt at det lykkedes os at gennemføre en udlandsrejse i disse Corona tider.

 

På Harzen udvalgets vegne

Henrik Salomon