Hærvejsturen

Udgivet 07-04-2013, tags: Hærvejstur | MTB |

Vi har trænet til det hele vinteren, vi har glædet os hele vinteren, det er dog stadig vinter, men nu skulle vi afsted. Hærvejsturen 2013. Vi mødtes ved broen lørdag morgen og kørte samlet til århus.

Vi var 52 friske baghjulerer, vi delte os op i 5 hold, såder var et hold der passede til alle, alt efter hvor hurtig man ville køre.

Jeg kørte i gruppe 1, hvor det var Les der var turguide.

haervej2013 gruppe1

Vi startede med at cykle rundt blandt hinanden, og hilse på hinanden. Og så var det afgang. Turen var lagt ind på gpsen, den gik ud langs Brabrand så videre til Skanderborg og derfra mod Ry og Silkeborg.

De første 40 km var det lidt blandet kørsel, det foregik både i skov og på landevej.

michael strandberg haervejstur

Efter spisning kom vi hurtig ud på en skovvej, og måske også lidt for hurtig, vi kørte i nogle halvfrosne spor, så AP`s cykel ville ikke det samme som ham selv, så der var desværre et mindre styrt, hvor også Brian og Finn røg med ned. De fik alle lidt mindre knubs, så vi de fik lov at sunde sig lidt, så afsted det gik igen, men ikke længe, for da AP var nede at ligge, fik han bøjet sit geardrop. Men en rigtig mtb rytter har jo også de rigtige reservedele med, så vi var hurtigt videre.

Da vi nåede til Ry førte turleder Les os udenfor den planlagte rute, og guidede os op over Himmelbjerget, solen skinnede, såder var en kanon udsigt derfra.

Videre gik det mod Silkeborg, hvor vi fulgte søen, så det blev til nogle fede singletracks, hvor vi kunne give gas alt efter vores temperament. Efter 89 km cykling ankom vi til Silkeborg vandrehjem omkring 16.30, hvor der var vask til vores cykler. Resten af dagen gik med indtagelse af kaffe og div. væsker, og et rigtig god aftensmad. De fleste af os var godt trætte og gik tidlig i seng.

Søndag morgen var der morgenmad, hvor vi også skulle smøre vores madpakke.

Vi var alle klar til at komme ud, så vi cyklede en halv time før planlagt. Turen gik syd øst på , det første stykke på en asfalteret natursti, indtil vi ramte hærvejen, derfra var det meget kuperet, der var gode/dårlige skovstier, og der var lidt singletracks.

Middagen var tiltrængt, ja en enkelt i flokken snakkede faktisk ikke om andet, men vi fandt vores madvognschauffør Erik, da vi var begyndt at blive lidt kolde, så madpakken blev hurtigt spist.

Videre gik det sydpå af skovveje, markveje og lidt asfalt. Vi ankom alle 5 hold til Jelling indenfor ca. 25 min, så efter en kop kaffe og lidt omklædning, gik turen hjemad i nogle dejlige varme biler. Vi sled os gennem 75 km cykling idag

Efter et dejligt varmt bad, skulle jeg hente min cykel ved Kenneth. Han havde fået alle cyklerne læsset af hans bil, og hvad ser jeg så- alle 12 cykler som han havde med, var vasket!

Tak til Dini, det kan vi kalde overskud.

Tak til alle hærvejsdeltager, alle har et super godt humør. Vi ses forhåbentlig alle til næste års Hærvejstur.

Se fotos har Hærvejsturen i billed arkivet.

haervej2013 faellesfoto

Støt dem, der støtter Baghjulet