Harzen turen 2022

26-03-2022

Så er vi klar med alle detaljer om Harzenturen - vi åbner for tilmeldingen på tirsdag. Turen finder sted 8.-11. september (uge 36)

 

Tilmelding åbner under Events 29/3


Praktiske informationer

Transporten derned foregår i privatbiler. Vi forsøger så vidt muligt at fylde bilerne, med 3-4 personer pr. bil.

Vi skal tilbage til Dirk Motzkus hotel i Hahnenklee, hvor vi jo nærmest kommer hjem igen, da vi har været her mange gange tidligere. Men denne gang skal vi ikke køre bil, når vi endelig er kommet frem til hotellet. Vi har værelserne fra torsdag kl. 15 til søndag kl. 13. MTB Fritz er atter hyret til at lave GPS ruter til fredag, og om lørdagen kommer der 2 guider som vil lede os rundt på dagens strabadser.

Klubturen til Residenz Bocksberg-Blick & St. Florian inkluderer (www.harz24.eu) :

Der er booket plads til 34 personer, 10 dobbelt og 14 enkeltværelser - så overvej ikke for længe om du skal med.  

Når du tilmelder dig, skal du tilmelde dig på den event der passer til køb af enten plads i delt dobbeltværelse eller plads i enkeltværelse.

I år har vi som nævnt, valgt at købe 2 GPS ruter i Medium & Hård, som vi fredag selv finder rundt på. Lørdag kommer der 2 Guider, hvor der som vanligt vil være 2 turforslag at vælge mellem, med hver sin sværhedsgrad. Søndagsturen ”Wildemann” bliver genbrug fra de tidligere år. Dermed dækkes de tekniske forskellige niveauer mellem M1, M2 og M3 bedst muligt.

Husk at få trænet!

Husk at få trænet forud for turstart, ligesom du selvfølgelig møder med en frisk serviceret cykel, der også er testet og helt klar til de 3 dages strabadser!

Turen er en social tur, hvor vi fredag og søndag opdeler os i 3-4 grupper. Der er IKKE udpeget nogen turleder i grupperne. Om gruppen vælger at følge tur forslaget, eller vælger en anden rute, er helt op til gruppen selv.

Lørdag bliver der så ”kun” 2 grupper, med hver sin ”Fritz Guide”, og det er alligevel gået ret fint de sidste 2 år. Men vi hjælpes naturligvis altid ad, med at komme rundt på ruten! Det eneste krav er, at alle grupper mødes til frokost. Her vil det være muligt at skifte gruppe, eller eventuelt lave en ny gruppe. Gruppen sørger selvfølgelig for alle kommer helt hjem og har en god oplevelse! – Sådan som Baghjulet jo altid kører.

Du skal regne med at cykle ca. 6 timer pr. dag i et meget kuperet terræn. Det er rigtige bjerge i Harzen, og vi skal altså både op og ned ad en del af dem. For din egen skyld, men især også for kammeraterne i gruppen, skal du venligst sørge for at møde op i god form!

Der er næsten altid mulighed for at køre uden om de sværeste passager, og undervejs aftaler grupperne selv hvordan de vil gøre dette.

Når dagens cykeltur er vel overstået, foregår resten af tiden i en afslappet atmosfære, hvor nogle nok nyder den gode lokale "Weissbier” eller en god kop ”Schönes kaffee & Kuchen”, og der fortælles røverhistorier om hvad der er foregået på dagens tur.

Der har efterhånden udviklet sig en lille tradition for, at nogle ankommer så tidligt, så det er muligt at cykle en tur torsdag eftermiddag. (Vi har værelset fra kl. 15). For de der har mulighed herfor, beder vi på tilmeldingsformularen om at angive dette, i forhold til bil inddelingen.

Afgang: torsdag d.8 september, med ankomst til Hahnenklee i løbet af dagen/ aftenen.
Hjemkomst: søndag d.11 september i løbet af aftenen.

Ture

Ture: Vi cykler altså en lang tur fredag (2 ruter) og lørdag (2 ruter), og en kortere søndag formiddag (1 rute).

MAX deltagerantal 34 personer – efter først til mølle...

Du tilmelder dig, samt betaler, via klubbens hjemmeside - SE TILMELDINGEN UNDER EVENTTILMELDING HER - den åbner 29/3. - hvor du samtidig skal svare på nogle praktiske spørgsmål.

Vi kan i år tilbyde Harzen MTB turen til den utrolig lave pris af:

Efter vel afviklet 2022 Harzen tur, ansøger vi samlet om klubtilskuddet på kr. 300,-pr. deltager. Når turens samlede økonomi er opgjort, refunderes evt. overskud efterfølgende til deltagerne. - Mere om dette følger senere.

Tilmelding er åben til d. 15/5-2020 Bemærk venligst at tilmelding er bindende!

Såfremt du er forhindret i at deltage, er det eget ansvar evt. at afhænde billetten. Forvent ikke noget refunderes medmindre der er et overskud.
Har du behov for yderligere information, så kontakt Inge, Henrik eller Jan fra udvalget. Du kan jo også altid høre hvad andre, der har deltaget de foregående år, evt. kan oplyse om praktisk info.

I august vil de tilmeldte få tilsendt mails med den sidste information, indeholdende køreliste, værelsesliste samt ruterne som GPX fil til din Garmin.

Ses vi i Harzen?

Det håber vi naturligvis!

Vh. Harzen udvalget, Inge D., Henrik S., Jan P.