Dagholdet inviterer på picnictur
Dagholdets sommerarrangement er i år en picnictur, som afvikles onsdag den 28. maj.
Vi mødes som sædvanlig på pladsen ved Naturcentret kl. 10.00, fordeler os i vores grupper, cykler ud et par timer, hvorefter vi gør holdt ved Idrætscentret i Fredericia, hvor der i cafeteriet er bestilt sandwich til de tilmeldte. Drikkevarer efter eget valg købes ved skranken. Alle grupper ankommer ca. kl. 12.00 (ingen madudlevering før kl. 12). Skulle nogle ankomme før 12, kan man besigtige Minibyen, Madsby el.lign.
Der er tilmelding på med tilmeldingsfrist til den 22. maj. Deltagelse er gratis, idet vi forventer at sandwich dækkes af klubtilskud. Du betaler kun for egne drikkevarer.
For at deltage skal du derfor logge på Baghjulets hjemmeside, gå til fanebladet Eventtilmelding og finde eventet: Dagholdets picnictur. Der er mulighed for at vælge mellem sandwich : Kylling/bacon, æg/rejer og flæskesteg. Ønsker om allergivenlig sandwich kan imødekommes.
Tilmeldingen vil være gratis. Får du problemer med tilmeldingen så kontakt Børge på tlf 50705666.
Der er plads til alle i cafeteriet og på terrassen foran.
Dagholdsudvalget