Tour of Scandinavia 27/8

17-05-2023

Kvinde landevejscykelløbet Tour of Scandinavia kommer til Middelfart 27/8 - en god anledning til at sætte fokus på kvinder og cykling


 

Hej Kvinder (og mænd) i Baghjulet

Den 27/8 kommer kvindecykelløbet Tour of Scandinavia til Middelfart.

Nogle af de største kvindelige cykelstjerner gæster dermed byen, når en etape af cykelløbet Tour of Scandinavia får start fra havnen i Middelfart. Herfra går ruten til Strib og  tilbage gennem Middelfart og over Den Gamle Lillebæltsbro.

Tour of Scandinavia er den eneste afdeling af UCI’s World Tour i Norden. Blandt deltagerne er danske Cecilie Uttrup Ludwig, som til sommer får mulighed for at genvinde Tour of Scandinavia, denne gang på hjemmebane. Der køres etaper i både Norge og Danmark. Hvor det sidste år var første etape, der kørtes på dansk asfalt, bliver det i år i stedet de to sidste etaper.

Det betyder, at vinderen af løbets anden udgave skal findes i Danmark.

 

"Kom og prøv Landevejscykling i Baghjulet - for kvinder"

I forbindelse med Tour of Scandinavia er Baghjulets kvinder blevet spurgt af DGI, om vi vil være med til at sætte fokus på kvindecykling. Det vil vi jo gerne - ikke mindst jvf. vores mission om at få flere kvinder op på cyklerne. Tanken er, at der bliver lavet 2-3 "kom og prøv landevejscykling i Baghjulet" for kvinder på en begynder-rute af måske ca. 30 km. Til disse ture skal vi bruge nogle kvindelige turledere.

Meget mere om det senere - men hold øje med hjemmesiden her, hvor vi melder nyt ud, når tiden nærmer sig.

Og sæt kryds i kalenderen 27/8 - vi skal jo til kvindecykelløb :-)

 

Helle Stougård