MTB tur til Harzen

Antal tilmeldte: 35/38 Pris: 1175 DKK Lokation:
Middelfart
5500 Middelfart
Dato:
02-09-2021 08:00
05-09-2021 13:00
Sidste frist for tilmelding:
15-05-2021
Beskrivelse

Harzen MTB turen – 2021

Som de foregående år, arrangerer klubben igen en MTB tur til Harzen.

Det bliver i år den 2. til 5. september.

Transporten derned foregår i privatbiler. Vi forsøger så vidt muligt at fylde bilerne, med 3-4 personer pr. bil.

I år skal vi skal bo i byen Bad Sachsa, som ligger lige op af Nationalparken, og skal derfor Ikke køre bil ud til startstedet, når vi først er kommet frem til hotellet.

Klubturen til Hotel Pension Ursula inkluderer denne gang:

1x Velkomst øl.
3x overnatninger m. morgenmads buffet.
2x frokost i terræn m. 1stk valgfri vand eller øl.
2x 3-retters aftensmad m. 1stk valgfri vand eller øl.
1x frokost søndag inden afgang
2stk aflåselige garager til vores cykler
.

Se Pension Ursula her

Der er booket plads til 36 personer, 13 dobbelt og 10 enkeltværelser, så overvej ikke for længe om du skal med.  

Om turene

I år har vi valgt at købe nye ruter til lørdag. Der vil være som vanligt være 2 turforslag, med hver sin sværhedsgrad, at vælge mellem, både fredag og lørdag. Om fredagen genbruger vi lørdags ruterne fra sidste år. Søndagsturen bliver også genbrug. Dermed dækkes de tekniske niveauer mellem M1 og M3 bedst muligt! 

Husk at få trænet forud for turstart, ligesom du selvfølgelig møder med en frisk serviceret cykel, der er testet og helt klar til de 3 dages strabadser!

Turen er en social tur, hvor vi opdeler os i 3-4 grupper. Der er IKKE udpeget nogen turleder i grupperne. Om gruppen vælger at følge tur forslaget, eller vælger en anden rute, er helt op til gruppen selv. Men vi hjælpes altid ad med at komme rundt på ruten! Det eneste krav er, at alle grupper mødes til frokost! Her vil det være muligt at skifte gruppe eller eventuelt lave en ny gruppe. Gruppen sørger selvfølgelig for alle kommer helt med hjem og har en god oplevelse! – Sådan som Baghjulet jo altid kører.

Du skal regne med at cykle ca. 6 timer pr. dag i et meget kuperet terræn. Der er rigtige bjerge i Harzen, og vi skal altså op og ned af en del af dem. For din egen skyld, og også kammeraterne i gruppen, skal du venligst møde op i god form!

Der er næsten altid mulighed for at køre uden om de sværeste passager. Undervejs aftaler grupperne selv hvordan de vil gøre dette.

Når dagens cykeltur er vel overstået, foregår resten af tiden i en afslappet atmosfære, hvor nogle nok nyder den gode lokale "Weissbier” eller en god kop ”kaffee & Kucken”, og der fortælles røverhistorier om hvad der er foregået på dagens tur.

Der har efterhånden udviklet sig en lille tradition for, at nogle ankommer lidt tidligt, så det er muligt at cykle en tur torsdag eftermiddag. For dem der har mulighed herfor, er det muligt på tilmeldingsformularen at ønske dette.

Afgang og hjemkomst

Afgang:          torsdag d. 2 september, med ankomst til Bad Sacha i løbet af dagen/ aftenen.
Hjemkomst:   søndag d. 5 september om aftenen.

Ture: Vi cykler altså en lang tur fredag (2 ruter) og lørdag (2 ruter), og en kortere søndag formiddag (1 rute).

Tilmelding

Tilmelding er åben fra d. 8/3 til d. 15/5-2020

MAX deltagerantal 36 personer – først til mølle.

Du tilmelder dig, samt betaler, på hjemmesiden, hvor du skal svare på nogle spørgsmål.

Priser

Vi kan i år tilbyde alt dette for disse lave priser
Dobbeltværelse koster kr. 1175,- pr. deltager.
Enkeltværelse koster kr. 1525,- pr. deltager.

Hvis du har behov for yderligere informationer, så kontakt Jan, Christian eller Henrik fra udvalget.

Du kan jo også altid høre hvad andre, der har deltaget de foregående år, evt. kan oplyse.

I august vil de tilmeldte få tilsendt mails med den sidste information indeholdende ruterne som GPX fil.

Ses vi?

Ses vi mon i Harzen? Det håber vi naturligvis!

 

Vh. Harzen udvalget

Christian M., Jan P, Henrik S.

Ekstra information

Kan lægge bil til
har cykelstativ til min 3cykler
vil cykle torsdag eftermiddag

Kontakt info

Disse informationer er krævet til at gennemføre online betalinger i henhold til de nye EU regler for sikker online betaling (3D secure). Læs mere omkring dette her.

Pris: 1175 DKK

Du skal være logget ind og aktivt medlem for at deltage