Gravel i Harzen

28-06-2022

Du har nu en enestående mulighed for at køre Gravel med Baghjulet i Harzen. Vi har fået mulighed for at udbyde Gravel-pladser i forbindelse med vores 2022 MTB klubtur til Harzen – 7 pladser i dobbeltværelse efter først til mølle princippet.

Det sociale er i højsædet, dog mødes vi ikke som normalt til frokost, men Gravel folket får i stedet lidt lommepenge med til maden, hvor de nu måtte havne.

Ved interesse ang. ruterne, så send en e-mail til jan@pajbjerg.dk for yderligere info herom.

Ankomst torsdag den 8. september, i løbet af dagen/aftenen. Vi kører retur igen søndag d.11 september efter frokost. Vi skal bo hos Dirk Motzkus i Hahnenklee, hvor vi har boet mange gange før. Vi kan godt love det bliver godt.

• 3 overnatninger i dobbeltværelse med morgenmad og linnedpakke
• 2 x frokost i terrænet (lommepenge hertil, 2 x 20,- Euro)
• 2 x aftensmad (Steffens + Gril aften) og frokost søndag inden hjemturen.
• 4 ruter med start i Hahnenklee, - fre. 61km/1100hm, lør. 63km/1050hm, søn. 29km/650hm. (Ingen turleder, det aftaler gruppen selv).
• 5 ruter med start i Braunlage, (30 minutter i bil fra hotellet) (Ingen turleder, det aftaler gruppen selv).
• Aflåselige garager til vores cykler.
• Masser af kammeratskab og baghjulshygge
• Klubtilskud på 300,- som bliver udbetalt hvis overskud efter turen.


Pris for turen i delt dobbeltværelse kr. 1.775,-

Ses vi på Gravelcyklen i Harzen ? – Ja vi gør.

Det er en unik mulighed for godt kammeratskab, skøn natur og højdemeter på kontoen.

Tilmelding via baghjulets hjemmeside: https://www.baghjulet.dk/event/34

Gravel udvalget