"Mojo med små Gran Canaria-kartofler, pasta og en kold cola" Det er den slags tanker, der kan holde os i gang, mens vi cykler op, op og op og sveden drypper af os under den lange opstigning til det højeste punkt på Gran Canaria.
Enchamp på toppen!
Vores "storfamilie" med tre generationer har i nogle år holdt efterårsferie på Gran Canaria. Vi har prøvet lidt forskellig cykling.
De første gange prøvede vi en mtb-tur med guide, hvor vi virkelig kom ind i baglandet.
Det var en stor naturoplevelse at køre off-track med madpakke og så holde middagspause ved en lille kilde, hvor vi kunne fylde vand på dunkene. De sidste to år har vi lejet racercykler, hvor vi så selv kunne planlægge rute, tempo og hvor vi skulle holde kaffepause.
Som så mange andre har berettet her på hjemmesiden, er det at cykle under fremmede himmelstrøg, en helt fantastisk møde at opleve ny natur på!
Gran Canaria har et meget behageligt klima, hvilket har gjort det til et oplagt rejsemål for os solhungrende danskere. Men øen har også så meget flot natur at byde på, hvis man bevæger sig væk fra kysten og ind i landet.
Mulighed for masser af bjegk�rsel.
I år havde vi planlagt to ture på hver ca 100 km og med ca 2000 hm. Udgangspunktet er Playa Ingles, hvor vores foretrukne cykelpusher ( Freemotion) holder til. Her kan vi vælge mellem alle de nyeste Cannondale-modeller, og alt er klappet og klart, når vi kommer.
De første 12 km til Arguineguin er der ikke plads til meget snak, da der er en del trafik, men da vi herefter drejer op i Soria-dalen bliver der ro, så Lene, Mathias og mine to brødre kan få vendt verdenssituationen.
Soria - en lille bjerglandsby.
På perfekt asfalt slynger dalen sig ind på øen, hvor landskabet minder om noget fra en western. Efter 8 - 9 km ser vi et skilt, der antyder at freden snart er forbi. De næste 13 km stiger det med 8 - 13%! Colapause i Soria, inden vi møder de 13%
og kæden på "pivskiden" så benene ikke syrer helt til.
Her går det op!
Den næste time kører vi i et bjerglandskab med masser af pinjer og store opdæmmede søer frem til Ayacate, hvor vi får al den frokost vi har drømt om. Efter frokost er det snart slut med det hårde arbejde og vi kan starte nedturen.
Jesper og Mathias har modet og evnerne til at køre stærkt, mens vi andre hænger lidt mere i bremsen.
Meget fin asfalt og jævne sving giver os dog efterhånden mod til at nyde det mens vi "drøner" ned i Fataga-dalen. I byen Fataga nyder vi en Cortado (kaffe med lidt mælk) inden vi kører det sidste stykke ned til kysten med et
stort smil i ansigtet.
Cola, pasta og papas con mojo.
Den anden tur går op til det højeste punkt på øen - Pico de las Nieves, tilbage gennem den hvide by Santa Lucia og med en helt fabelagtig nedkørsel til Vecindario, hvor vi næsten ikke behøvede at bremse.
Hvis vi får chancen, drømmer vi om at prøve kræfter med the VOT (Valley Of Tears= kongeruten på 130 km med 3000 hm og max på 25%!)
Gran Canaria kan ikke måle sig med Mallorca som cykel, men i vinterhalvåret kan det være et fint alternativ evt. kombineret med vandreture og lidt strandliv.
{jcomments off}
