Dagholdets picnictur til Vissenbjerg

Udgivet 31-07-2015, tags: Dagholdet |

Ca. 30 baghjulere begav sig onsdag formiddag på tur til Vissenbjerg – opdelt i tre grupper D, E og F.

Turen gik syd for motorvejen til Vissenbjerg i smukt kuperet terræn, og cyklisterne ankom kl. ca. 12 til Terrariet. De havde ikke haft regnvejr på turen, men en behagelig medvind.

picnictur 2015A

Efter en velfortjent frokost var der guidet tur til Udsigten – som flere af deltagerne aldrig havde set, og derefter gik turen hjemad, nu nord for motorvejen. Denne gang med en del sidevind og til sidst modvind.

Trods sorte skyer og meddelelse om kraftige byger i Middelfart kom grupperne hjem uden at blive våde.

Desværre bød hjemturen på et alvorligt uheld. I gruppe E væltede flere cyklister på den nyasfalterede cykelsti ved hovedvejen p.g.a. de høje kanter, og Karin Iwersen brækkede kravebenet. Øv-øv. Ærgerlig slutning på en ellers fin-fin tur.