Bianchi Melfar 24

Udgivet 07-06-2013, tags: Melfar-24 |

I vinters fandt Anne-Marie ud af, at vi faktisk havde 5 deltagere, som havde været med alle de foregående 9 gange. Så hvis de også kom i år, havde de deltaget i samtlige udgaver af vores 24 timers løb. Vi checkede lige, om de kom i år igen. Det gjorde de.

DET var da værd at fejre.

Anne-Marie Maigaard og jeg gik i tænkebox. Vi ville finde på en gave til jubilæumsrytterne. Noget unik, de ikke kunne købe sig til. Men hvad?

Så kom vi i tanke om vores lokale keramikkunstner Lisbeth Kring Jensen - www.dendybetallerken.dk. En forårsdag i marts tog vi en tur forbi hendes keramikværksted og forelagte vores ide.

krukke og lisbeth

Hun ville gerne være med til at producere 5 unikke stykker keramik, med Bianchi-Melfar 24 timers logoet og navnene på de 5 deltagere.

krukke

Søndag den 2. juni fik vi uddelt keramikkanderne til de fem, som er: Hans Jørgen Thode, Hans Henrik Schytt, Jan Krarup, Jesper Svejstrup og Leo Jensen. (Desværre var det kun Leo der ikke var taget hjem søndag morgen, da gaverne skulle overrækkes, så vi nåede ikke at få billeder af dem. Vi sørger selvfølgelig for, de får gaven eftersendt).

 leo krukke

Herfra et tillykke til de 5 jubilarer. Tænk at køre 24 timers løb hvert år i 10 år! Det er da ret godt gået. Herunder har jeg fundet lidt billeder af de 5 24-timers ryttere. Man kan da næsten ikke se, der er gået 10 år ;-)

jubilarer2