Nyheder

Harzen 2026

24-02-2026

Tag med til Harzen på MTB eller Gravel. 3.-6. september


 

Som vi plejer, arrangerer klubben igen en MTB-tur til Harzen, vi skal igen bo på samme hotel i Braunlage.

Det er normalt en MTB tur, men det er også muligt at køre på gravel. Udvalget vil være behjælpelig med ruter til gravel, hvis dette ønskes.
Det bliver i år d.3 - d.6 september i uge 36.

Transporten derned foregår i privatbiler. Vi henstiller til så vidt muligt at fylde bilerne, med 3-4 personer pr. bil. Vi skal til Ahorn Hotel Braunlage Am Pfaffensteig 1, 38700 Braunlage.

MTB ruterne starter og slutter fra hotellet. Vi har værelserne fra torsdag kl. 15 til søndag kl. 11

GPS ruterne er under udarbejdelse, de bliver gode, spændene, smukke og kan køres af alle der er vandt til at køre på MTB.

 

Klubturen til Ahorn Hotel Braunlage

3x overnatninger m. morgen og aftensmads buffet , håndklæder, sengetøj, slutrengøring.
1stk aflåselige parkeringsområde til vores cykler.

Der er reserveret 25 pladser, 5 enkeltværelser og 10 dobbelt, som fyldes efter først til mølle-princippet.

Husk at få trænet forud for turstart, ligesom du selvfølgelig møder med en frisk serviceret cykel, der også er testet og helt klar til de 3 dages strabadser!

Turen er en social tur, hvor vi om morgenen opdeler os i passende grupper. Der er ikke udpeget en turleder i grupperne. Om gruppen vælger at følge tur forslaget, eller vælger en anden rute, er helt op til gruppen selv. Vi hjælpes naturligvis altid ad, med at komme rundt på ruten! Vi vil planlægger efter at grupperne mødes til frokost. Her vil det være muligt at skifte gruppe, eller eventuelt lave en ny gruppe. Gruppen sørger selvfølgelig for alle kommer helt hjem og har en god oplevelse! – Sådan som Baghjulet jo altid kører.

Du skal regne med at cykle ca. 6 timer pr. dag i et kuperet terræn. Det er rigtige bjerge i Harzen, og vi skal altså både op og ned ad en del af dem. For din egen skyld, men især også for kammeraterne i gruppen, skal du venligst sørge for at møde op i god form. Der er næsten altid mulighed for at køre uden om, de sværeste passager, og undervejs aftaler grupperne selv, hvordan de vil gøre dette.

Når dagens cykeltur er vel overstået, foregår resten af tiden i en afslappet atmosfære, hvor nogle nok nyder den gode lokale "Weissbier” eller en god kop ”Schönes kaffee & Kuchen”, og der fortælles røverhistorier om hvad der er foregået på dagens tur.

Det vil også være muligt at mødes i hotellets svømmebassiner (så husk badetøj)

Afgang: torsdag d.3. september, med ankomst til Braunlage i løbet af dagen/aftenen Hjemkomst: søndag d.6. september i løbet af aftenen.

Ture: Vi cykler altså en lang tur fredag og lørdag, og en kortere søndag formiddag.

Du tilmelder dig, samt betaler, via klubbens hjemmeside. (Event link følger)

 

Pris

Vi kan i år tilbyde Harzen MTB turen til:

  • Dobbeltværelse kr. 2070,- pr. deltager.
  • Enkeltværelse kr. 3050,- pr. deltager.

(Priserne er baseret på 20 deltager )

Hvis vi er flere end 10 deltagere, ansøger vi samlet om klubtilskuddet på kr. 300,-pr. deltager, til socialt fremmende indhold.

Tilmelding er åben til mandag d. 9/3-2026 Bemærk venligst at tilmelding er bindende! Såfremt du er forhindret i at deltage, er det eget ansvar evt. at afhænde billetten. Forvent ikke noget refunderes.

Har du behov for yderligere information, så kontakt Inge, Thomas eller Finn fra udvalget. Du kan jo også altid høre hvad andre, der har deltaget de foregående år, evt. kan oplyse om praktisk info.

I august vil de tilmeldte få tilsendt mails med den sidste information, indeholdende køreliste, værelsesliste samt ruterne som GPX fil til din Garmin.

PS: Der er ingen aftensmad torsdag. Så for dem der køre tidlig for at få en tur torsdag må selv sørge for aftensmad.

Husk at sætte flueben ved ”Vis mig på deltagerlisten”

Vi håber at klubtilskuddet kan dække frokosten fredag og lørdag.

Drikkevare til aftensmaden på hotellet er for egen regning.

Ses vi i Harzen? - Det håber vi naturligvis!

 

Vh. Harzen udvalget, Inge, Thomas, Finn

Læs mere

Sæsonstart 29/3

24-02-2026

HUSK - 29/3 er der Sæsonstart og suppetur


 

 

Som mange nok ved, så plejer vi i Baghjulet, at have sæsonstart og suppetur den første søndag i april.

MEN IKKE I ÅR!

I år har bestyrelsen besluttet at starte sæsonen op allede 

Søndag, den 29. marts kl. 9:30

Stardig med start fra Naturcentret på Gals Klintvej.

Vi slutter med Suppe i "Hønsehuset", Staurbyvej nr. 5 efter cykelturene.

Så husk at rette din kalender og mød op til Sæsonstart 29. marts. 

Glæder I jer lige så meget som vi gør?

Vi ses!

 

Bestyrelsen

Læs mere

Dagsorden til generalforsamling

23-02-2026

Dagsorden til generalforsamling


Kære medlemmer

Hermed den endelige dagsorden til generalforsamlingen:

 

 

Dagsorden til Generalforsamling onsdag, d. 04. marts 2026.
    
Præsentation og gennemgang af gennemført spørgeskemaundersøgelse

1.    Valg af dirigent + min. 2 stemmetællere
2.    Bestyrelsens beretning for det forløbne år
3.    Regnskab fremlæggelse til godkendelse
4.    Fastlæggelse af kontingent
5.    Budgetfremlæggelse
6.    Indkomne forslag
a.    Fra bestyrelsen – ingen forslag
b.    Fra medlemmerne – ingen forslag
7.    Valg af:
a.    Bestyrelsesmedlemmer
•    Claus Grøngaard – ønsker genvalg
•    Dorte Schmidt – ønsker genvalg
•    Leo Engelberg – ønsker genvalg
•    Pia Rolsted – er ikke på valg, men ønsker at stoppe i Bestyrelsen
b.    2 Suppleanter
•    Søren Bo Hansen – ønsker ikke genvalg
•    Christian Jeppesen – ønsker genvalg
8.    Valg af:
a.    2 revisorer
•    Børge Iwersen – ønsker genvalg
•    Svend Erik Steensen – ønsker genvalg
b.    1 revisorsuppleant
•    Jan Rasmussen – ønsker genvalg
9.    Kåring af årets Pedaltramper og Aktivitetspris
10.    Oplæg til kommende sæson ved de enkelte udvalg
11.    Eventuelt

Tak for i aften.


 

Læs mere

Foredrag

07-02-2026

Indbydelse til foredrag "Gravel Bikepacking fra Malaga til Odense" 25/3 kl. 19


 

 

Kære Baghjuler.

Et par hyggelige og spændende timer i selskab med Dan Frost kunne vi vinge af tidligere på ugen og nu har vi endnu et spændende arrangement, som vi har valgt at lægge umiddelbart før sæsonstart.

Sæt derfor allerede nu et kryds i kalenderen til Johnny Lindes foredag:

 

Gravel Bikepacking fra Malaga til Odense

Onsdag, d. 25. marts 2026 fra kl. 19.00 til ca. kl. 21.00.

Vi har denne gang fået mulighed for at afholde arrangementet i Middelfart Salen på Kulturøen ( samme sal, som vi afholder Generalforsamling i ).

Arrangementet er et lukket arrangement for Baghjulets medlemmer og du tilmelder dig via dette event.

Gravel Bikepacking fra Malaga til Odense.

Johnny Linde, tidligere læge i Middelfart; medlem af CMO ( Cykelmotion Odense ) og en god ven af Baghjulet har sagt ja til at komme og fortælle om sin bikepacking tur fra Malaga til Odense.

En cykeltur på ikke mindre end 3600 km; op igennem Europa og som Johnny gennemførte i 2025.

Det bliver en aften om udfordringer og oplevelser fra turen og ikke mindst et indblik i ruteplanlægning, cykelvalg, udstyr og om de overvejelser, der gik forud for turens start.

Vi ses !

Bestyrelsen / Keld Højgaard Kristensen
 


 

Læs mere

Vintercupafslutning

07-02-2026

Tilmelding til Vintercup afslutning


 

VINTERCUP 5 AFDELING FYNSHAV

Som vanlig er der spisning på sidste afdeling af Vintercup. Og vi skal som altid tilmelde spisning samlet🍖🍗🍺

Igen i år yder klubben 50% tilskud, så hvis man vil med til Fynshav og deltage i spisning tilmelder jeg gerne alle..

Der kan overføres 100 kr. på mobilpay 22 52 67 14 med antal og holdnummer i kommentarfeltet ..

Indbetales senest 18 februar..


Mvh

Bent Jørgensen

 

Alle informationer om Vintercup finder I på: www.vintercup.dk

 

Læs mere

Generalforsamling 4/3-26

26-01-2026

Indkaldelse til Generalforsamling på kulturøet 4/3-20


 

 

Kære Medlemmer.

Du inviteres hermed til Generalforsamling i Baghjulet onsdag, d. 04. marts på Kulturøen.
Kom og mød dine cykelkammerater og hør hvordan det gik i 2025 og hvad der kommer til at ske i 2026.

Vi vil også gerne sammen med jer se ind i den rapport, som er resultatet af den spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført af SDU ( syddansk universitet ) i sidste kvartal sidste år.
Vi har derfor aftalt med SDU v. Allan Ørskov Boserup, at han vil deltage online og præsentere os for resultatet. Der vil samtidigt være mulighed for at stille spørgsmål til Allan. 

Husk tilmelding hvis du kommer og spiser. TILMELDING FINDER DU UNDER EVENTS HER

Vi starter med spisning kl. 17:45 og Generalforsamlingen starter kl. 18:30.

 

Bestyrelsen

 

DAGSORDEN

Dagsorden til Generalforsamling onsdag, d. 04. marts 2026.

1.    Velkommen
2.    Præsentation og gennemgang af gennemført spørgeskemaundersøgelse
3.    Valg af dirigent + min. 2 stemmetællere
4.    Bestyrelsens beretning for det forløbne år
5.    Regnskab fremlæggelse til godkendelse
6.    Budgetfremlæggelse
7.    Indkomne forslag
a.    Fra bestyrelsen – ingen forslag
b.    Fra medlemmerne – ingen forslag
8.    Valg af:
a.    Bestyrelsesmedlemmer
•    Claus Grøngaard – ønsker genvalg
•    Dorte Schmidt – ønsker genvalg
•    Leo Engelberg – ønsker genvalg
•    Pia Rolsted – er ikke på valg, men ønsker at stoppe i Bestyrelsen
Valg af:
b.    Suppleanter
•    Søren Bo Hansen – ønsker ikke genvalg
•    Christian Jeppesen – ønsker genvalg
9.    Valg af:
a.    2 revisorer
•    Børge Iwersen – ønsker genvalg
•    Svend Erik Steensen – ønsker genvalg
Valg af:
b.    1 revisorsuppleant
•    Jan Rasmussen – ønsker genvalg
10.    Kåring af årets Pedaltramper og Aktivitetspris
11.    Oplæg til kommende sæson ved de enkelte udvalg
12.    Eventuelt

Tak for i aften.


 

 

Læs mere

Rock Under Broen

20-01-2026

Meld dig som frivilling til Rock under Broen - 12.-13. juni 2026


 

Deltagelse som frivillig ved Rock Under Broen 

Baghjulet er nu officielt tilmeldt og oprettet som " frivillig hjælper organisation/forening " til Rock Under Broen 2026.

Vores opgave på pladsen bliver primært som PORTVAGTER rundt på pladsen. Der vil være cirka 20 steder, der skal bemandes.

Det kan eksempelvis være Backstage, foran scenerne, rundt ved nødudgange samt andre steder såsom telte m.m.

Yderligere kan man også dagene op til koncertweekenden melde ind til at deltage ved diverse jobs i forbindelse med opsætning på pladsen samt ligeledes deltagelse ved nedtagning efter weekenden.

Såfremt du ønsker at melde dig som frivillig hjælper vil du modtage et link via en mail - til oprettelse i et RUB - CREW system, hvor du kan booke de vagter ( 6 timers varighed ) du ønsker at deltage i. Både dagene op til- og på selve koncertweekenden. Alt fremgår af booking systemet.

Ved booking vælger men T shirt størrelse,  måske man skal vælge et nummer større da denne skal bæres synlig på alle vagter Fredag og Lørdag...

 

Og - hvad tilbyder RUB arrangørerne ?

  • 100 kr i timen per frivillig - direkte i vores foreningskasse
  • Adgang til festivalpladsen samt frivillig området - den / de dage man er frivillig
  • Gratis mad hvis man arbejder hen over frokost og aften. Det vil fremgå af din vagt i RUB - CREW, om der er mad på vagten.
  • Adgang til frivilligtelt, hvor man kan tanke sodavand, vand og kaffe.
  • Deltagelse i den senere planlagte frivilligfest.

Da man betragter Rock Under Broen som en arbejdsplads vil der ikke være adgang til alkohol for de frivillige.

Der vil dog kunne serveres øl efter endt oprydning fredag- og lørdag nat.

Har man bekendte eller familie, som også gerne vil give en hånd som frivillig og dermed ligeledes bidrage til vores klubkasse, kræver det kun, at Bent Jørgensen ( se nedenfor ) kontaktes.

Vores booking periode som forening løber fra den 01. februar kl. 14 til d. 15. februar. Herefter vil det kun være muligt at ansøge om vagter.

For tilmelding og yderligere spørgsmål, da kontaktes Bestyrelsens kontaktperson :

Bent Jørgensen
Mobil: 22 52 67 14
E-mail: bj22526714@gmail.com


Mvh
Bestyrelsen

Læs mere

Melfar MTB

16-12-2025

Melfar MTB - køres 7/3-2026 


 

Kære Baghjuler

Sæt et stort kryds i kalenderen lørdag, den 7. marts 2026.

Den dag køres Melfar MTB og du skal med - måske som deltager? Måske som hjælper? Eller måske som tilskuer og hepper?

Vi ses!

www.melfarmtb.dk

 

Læs mere

Sæsonstart MTB by Night

06-10-2025

MTB by Night - sæsonstart 28/10 - velkommen til de nye tovholdere.


 

 

Det glæder os at kunne fortælle, at MTB by Night fortsætter i næste sæson, til trods for at vores mangeårige tovholder Jørn Eskelund, er trådt ud. MTB udvalget har nemlig allerede fundet nogle nye, der springer til og sørger for, at vi fortsat kan have åben træning hver tirsdag aften i hhv. Middelfart (ved feriebyen) og i Fredericia (i Madsby Parken).

De nye tovholdere er:

I MIDDELFART - ULIGE UGER - Morten og Helle

I FREDERICIA - LIGE UGER - Finn og Karsten.

 

KØRES I VINTERHALVÅRET

MTB by Night køres tirsdag aften om vinteren og følger vintertid. Dvs. vi har sæsonstart tirsdag den 28/10 i uge 44, dvs. lige uge og derfor i Fredericia i Madsby Parken kl. 18.00. Der køres en time på en fast rundstrækning, og banerne er sådan at alle kan køre med, både i Fredericia og i Middelfart.

 

LIGE UGER I FREDERCIA

Lige uger i Fredericia - mødested P pladsen ved fodboldbanerne i Madsby

 

ULIGE UGER I MIDDELFART

Ulige uger i Middelfart - mødested P pladsen ved feriebyen

Eventuelle aflysninger mm, vil der kun blive informeret om på forum.

 

MTB, CROSS ELLER GRAVEL

MTB by Night er ikke teknisk krævende mountainbikespor og kan derfor køres både på mountainbikes, cross- og gravelcykler. Ruten indbyder til en god times tons, med sved på panden og pulsen oppe.

 

ÅBEN TRÆNING

MTB by Night er en åben træning, hvor alle er velkomne, uanset klub og medlemskaber. 

 

HVAD LAVER TOVHOLDERNE?

Tovholderne står for at kommunikere praktiske oplysninger ud om træningerne. Det kan være i forhold til vejrlig eller aflysning, ruteforhold eller andet. Tovholderne sørger også for, at der bliver taget godt imod nye deltagere, og ser til, at alle kommer godt igennem ruten og godt ud af skoven, når arrangementet slutter kl. 19, efter 1 time. Kører du fra undervejs, er det derfor en god idé at sige pænt farvel, så vi ved at du er kørt fra og ikke er "faret vil i den mørke skov".

 

HUSK LYS PÅ CYKLEN

MTB by Night er cykling i mørke. Husk at have et godt lys på cyklen. Ruterne er sikre og køres på brede stier, der kan køres af alle.

 

Vel mødt til MTB by Night sæsonen 2025/2026!

 

MTB udvalget

Laurent Vessaz 
Thomas Kyndesen
Allan Staal
Louise Schrøder Andersen
Lars Klitgaard Pedersen

 

Læs mere

Mallorca 2026

13-09-2025

Vi prøver noget nyt og tilbyder at du kan komme til Mallorca i uge 19 2026 i samarbejde med Spies og Dini Tours.


 

 

Mallorca 2026

Vi prøver noget nyt og tilbyder at du kan komme til Mallorca i uge 19 2026 i samarbejde med Spies og Dini Tours. Turen er en baghjulstur med der kan også være andre gæster i den uge. 

Du skal i første omgang tilmelde dig event på hjemmesiden og vil på et senere tidspunkt modtage den endelige tilmelding fra Spies. Hvis du skulle være interesseret i en anden uge, må du tilmelde dig direkte ved Spies uden om klubben. Skulle du være interesseret i 2 uger, kan du skrive en besked omkring dette til undertegnede og vi vil oplyse dette til Spies ved tilmeldingen.

FORHÅNDTILMELDING PÅ DETTE EVENT

Bemærk! Hvis man er medlem at Ældresagen, så får man kr. 250 rabat ved Spies.

Praktiske oplysninger

Rejseperiode

Uge 19: lørdag den 2. maj – lørdag den 9. maj 2026

I uge 19 er alle pladser reserveret til Baghjulet indtil den 31/3 - herefter sælges evt. restpladser til andre.

Inkluderet i rejsen

  • Afrejse fra Billund eller København (individuel booking pr. lejl. muligt)
  • Transfer mellem lufthavn og hotel t/r
  • Ophold på Hotel Sunwing Alcudia Beach i delt 2-vær. lejlighed (bygningen ’Piramides’) inkl. halvpension (morgen/aften fra buffet)
  • Easy-Travel (bagage check-in på hotellet ved hjemrejsen)
  • 5 guidede cykeldage på forskellige niveauer
  • 1 hviledag med picnic


Pris pr. deltager

1 uge inkl. guidede cykelture: kr. 8.995,-
2 uger (uge 18+19): kr. 13.495,-


Tilvalg (ikke inkluderet)

  • Enkeltværelse: kr. 2.000,- pr. uge
  • Leje af cykel: fra kr. 1.100,- pr. uge (kan reserveres sammen med rejsen)
  • Mad på flyet: kr. 218,-
  • Transport af egen cykel med fly t/r inkl. lastbilstransport til hotellet: kr. 1.100,- (begrænset antal)
  • Dinitours All In (fri bar hver dag kl. 15.00–22.00): kr. 999,- pr. uge

Om de guidede ture

Dinitours står for de guidede ture. Dinitours bestræber sig på at sammensætte hold, der matcher jeres klub (Racer og Gravel). MTB-ture tilbydes ikke, men elcykler er velkomne. Der oprettes hold på hvert niveau ved min. 5 deltagere.

 

Mvh.

Mallorca udvalget 2026

Dorte Schmidt og Keld Højgaard

Læs mere

Se alle nyheder

Støt dem, der støtter Baghjulet

10