Bliv Trafikofficial

Skrevet af Johnny Grønmar Mandag, 12 August 2019

Kunne du tænke dig, at blive uddannet Trafik-official og hjælpe til med trafikregulering ved sportsevents, koncerter mv.?

Så har du nu muligheden for, at komme på kursus 14.-15. september. Hvis det er noget for dig skal du hurtigst muligt kontakte mig.

Herunder er der flere informationer.

Johnny Grønmar - e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

 

Formål
Vi skriver til jer for at orientere om behov og muligheder for trafikregulering ved diverse arrangementer, typisk sportsarrangementer, men også f.eks. koncerter/events.

Behov
Når der skal gennemføres et arrangement med væsentlig påvirkning på afvikling af trafikken, skal arrangøren indhente tilladelser ved kommune og politi til at gennemføre arrangementet.

Tidligere har politi og hjemmeværnet stået for regulering af trafik ved sådanne arrangementer, men ressourcerne er ikke længere tilstrækkelige.

Vi har konstateret, at der gennemføres flere og flere arrangementer, hvor der er krav til at benytte uddannede trafikofficial.

Uheldigvis for arrangøren sker det også en gang i mellem, at arrangementet må aflyses, da det ikke har været muligt at fremskaffe det nødvendige antal uddannede personer.

Uddannelse
For at kompensere for de begrænsede ressourcer ved politi og hjemmeværn har man for nogle år siden startet en uddannelse af trafikofficial.

Vi har i øjeblikket et kursus på hånden i weekenden d.14-15/9. – Hvis i har nogle der gerne vil uddannes kontakt os ASAP.

Som uddannet TO er man sammenlignelig med politi og hjemmeværn, dvs. en trafikofficial må også regulere trafikken på ”Rådhuspladsen”.

Uddannelsen som trafikofficial forløber over 2 dage, normalt en weekend.

Muligheder
At være trafikofficial kan sidestilles med meget andet frivilligt arbejde, men der følger normalt en relativ pæn ”løn” med.

Det er faktisk rigtig hyggeligt at komme ud til arrangementer, da man ofte møder andre trafikofficial, som man har arbejdet sammen med tidligere – fællesskabet/samarbejdet har gode kår her.

Mange trafikofficial har også tilknytning til en klub/forening og lader honoraret gå til disse, hvor det normalt kan gøre stor nytte.

Koordinering
Der skal ofte bruges mange trafikofficial til arrangementerne, så en koordinering giver fordele.

Vi har oprettet en hjemmeside/service, www.to-mu.dk, hvor man let kan
• oprette sit arrangement
• indmelde sig som TO
• tilmelde sig som TO til et arrangement.

Det er gratis at benytte vores service, både for arrangører og trafikofficial. Vi har valgt at basere servicen på frivillige donationer fra arrangører.

Hvis I kender nogle trafikofficials og/eller har viden om kommende arrangementer med behov for trafikofficial, må I meget gerne informere dem om vores service.

 

Med venlig hilsen
TO-MU
Bissensvej 32
7000 Fredericia
www.to-mu.dk

 

Leave a comment

You are commenting as guest. Optional login below.