Udskriv siden

Referat af generalforsamling den 19. november 2007

Ad 1.

Til dirigent valgtes Jørgen Spetzler. 2 stemmetællere blev valgt.

Ad 2.

Formanden fremlagde bestyrelsens beretning.

Ad 3.

Regnskabet blev fremlagt af Jarle. Der var spørgsmål fra salen vedr. vintercup. Deltagergebyr burde have været ført særskilt. Herefter blev regnskabet enstemmigt godkendt.

Ad 4.

Budget blev fremlagt af Søren. Spørgsmål fra Materialeudvalget vedr. status på klubhus. Svar fra bestyrelsen, at vi kan blive i Østergade, som dog af brandmæssige grunde ikke er godkendt til opholdelse. Endvidere har vi tilbud om at flytte tilbage på Hyllehøjskolen. Begge dele er ikke optimalt, pga. vores megen materiel, som i dag opbevares forskellige steder. Konklusionen blev, at bestyrelsen arbejder videre med sagen.

Spørgsmål fra salen – er medlemstallet dalende? Søren oplyser at medlemstallet svinger lidt omkring kontigentopkrævningstidspunktet, men overordnet set ligger stabilt på knap 300.

Spørgsmål fra Eventudvalget – kan vi regne med tilskuddet til næste år? Svar fra bestyrelsen, at ja, der er tilskud til aktiviteter i lighed med sidste år.

Herefter blev budgettet enstemmigt vedtaget.

Ad 5.

Bestyrelsen havde fremsat forslag om ændring af vedtægternes §8 vedr. regnskabsår. Forslag om ændring fra i dag 1/10-30/9 til 1/1-31/12.

Vedtægtsændringen blev enstemmigt vedtaget.

I tilknytning hertil, forslag om ændring af vedtægternes §6 vedr. tidspunkt for afholdelse af ordinær generalforsamling – ændres fra oktoberkvartal til januarkvartal.

Vedtægtsændringen blev enstemmigt vedtaget.

Slutteligt forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægternes §9 vedr. tidspunkt for opkrævning af kontingent. Ændres fra ”senest 1. marts” til ”senest 1. april”.

Vedtægtsændringen blev enstemmigt vedtaget.

Ad 6

Helle, Bjarne, Jarle og Søren var på valgt. Jarle ønskede ikke genvalg. Øvrige var villige til genvalg og blev valgt.

Herudover opstillede Peter Bull (2 årig periode) og Flemming Stounberg (1 årige periode) til bestyrelsen. Begge blev valgt.

Kim Konradsen opstillede som suppleant og blev valgt.

Ad 7

Jørgen Spetzler og Else Hartman genopstillede og blev begge genvalgt som revisorer.

Helle Jakobsen genopstillede og blev genvalgt som revisor suppleant.

Ad 8.

Kontingentet fortsætter uændret.

Ad 9.

Søren Kjærås blev valgt som Årets Pedaltramper.

Aktivitetsprisen gik til Nordkapudvalget, Per Allan Pedersen, Preben Sandberg og Søren Andersen.

Jarle Eriksen modtog en erkendtlighed og en stor tak for sin arbejdsindsats i bestyrelsen.

Ligeledes modtog Steen Pedersen en erkendtlighed og en stor tak, fordi vi må opmagasinere vores materiel i hans lokaler.

Ad 10.

Kommende sæson:

Eventudvalget, Børge:

Mallorca træningslejr. Vattenfall Cyclassics. Flere foredrag. Sundhedsdag og sommertur.

Turlederudvalg, Hans:

Det har været et godt år for turlerderne – håber på samme gode opbakning i næste sæson. En bøn: Husk at tilbagelevere lånte cykelhjelme.

Dameudvalget, Helle:

Turene til Tøserunden og Ladytour planlægges også næste år.

MTB udvalget, Bruno:

Flere Lørdags MTB ture på bedding. Det tilstræbes at lave ture på flere niveauer. MTB by Night 4/12. Juletur 22/12.

24 timers udvalget, Leo:

Tak til de mange hjælpere. Flere eliteryttere har fået øjnene op for løbet. I 2008 laves derfor Podie med kåring af 1, 2 og 3 hhv. mand og dame. Der bliver mulighed for holdkørsel. Samarbejde med Event4you fortsætter.

TdV, Dini:

Der bliver elektronisk tidtagning næste år

Melfar MTB, Jan

Det bliver 9/3.

Klubtøj, Carl Ove:

Ønsker sig bedre lokaler. Opfordrede til, at flere kører i klubtøjet.

Hærvejsudvalget, Per Allan:

Det bliver den 29./30. marts. Der arbejde lige nu med 2 mulige ruter.

Træningsudvalget, Leo:

Spinning. Tur til Alpetramp (takket være Søren), i næste sæson er det planen at arbejde mere måltrettet med træning i samarbejde med turlederudvalg og ”kaptajnscertificerede”.

Vintercup, Bruno:

Flot tilslutning til prøveløb (82 deltagere). I år deltager 28 par fra Baghjulet. Vi skal afholde vintercupafdeling i februar 2009.

Landstævne, Søren:

Bestyrelsen bakker op om landstævne og håber på medlemmerne vil være med.

Østrigtur, Søren:

Se indbydelse til Özthaler.

Ad 11.

Intet under eventuelt – Bestyrelsen takkede for god dialog.