Udskriv siden

Watt i vintertræningen

Af: Helle Stougård

Spinning i Topform

Der bliver virkelig lagt nogle watt i vintertræningen på Baghjulets lukkede spinningshold i Topform Middelfart.

I aften havde spinningsinstruktør Claus Fly monteret en "Alpe D'Huez Simulator" og startede timen med at spørge ud over forsamlingen, hvem der kunne tænke sig, at komme op og cykle.

Hoooolda op, hvor kan sådan en salfuld Baghjulere så være stille - mussestille. Ingen skulle nyde noget. Men SÅ var der endelig én der meldte sig frivilligt.

Kaj Stougård kom op på jernhesten og fik cyklen indstillet efter sin vægt (som pt. er 85 kg, off season).

Og så kunne vi andre ellers følge med i både watt, hastighed, tilbagelagt distance og stigningsprocenter på storskærmen, mens Kaj svedte på bjerget.

Efter 30 minutter syntes Kaj, det var tid at vie pladsen, så andre kunne få fornøjelsen. Det var tid for et skift. Så kom Bertel op på jernhesten - og hvis I synes han ser lidt sammenbidt ud på det øverste billede til højre, så er det fordi Bertel IKKE fik indstillet cyklen ved skiftet - så han sidder altså der og træder Kajs 85 kg op ad bjerget - og det til trods for, at Bertel selv kun vejer 69!

Godt gået!

Da spinningstimens obligatoriske 60 minutter var gået, tilbød Claus selv at køre resten af vejen til toppen. Det gav ca. 15 minutters overtid til dem, der ville med helt til tops - men, det var der ingen af os, der kom til at betale ekstra for.

Fakta om aftenens bjerg:
13,9 km til toppen
ca. 8% gennemsnitstigning
21 hårnålesving
Claus, Bertel og Kaj var 1 time og 8 minutter om at køre turen.


Berthel slider sig op ad Bjerget


Heldigvis kan han smile endnu


Claus Fly fik lov at køre de sidste km helt til toppen.

23.11.2010