Tåget søndag i skoven

Af: Helle Stougård

 
Tåge i Kongebroskoven

Den sidste dag i november var en frisk og tåget søndag. Omkring 15 medlemmer mødtes ved broen for at få sig en cykeltur og vejret indbød til en skovtur.

Irene (med hvem jeg ellers havde en cykelaftale) havde i sidste øjeblik svigtet mig til fordel for noget babysitteri, så jeg fulgte efter drengene ned i skoven.

Først lidt opvarmning i samlet flok - herefter blev gruppen delt i en hurtiggruppe med Per Møller Madsen som turleder og en lidt langsommere med Bruno i spidsen.

Jeg lagde mig bagerst i den langsommere gruppe, sammen med Nicolaj - et relativt nyt medlem i vores klub. Vi hang på det bedste vi havde lært - for mit vedkommende i hvert fald indtil terrænet betød lidt for meget op-og-ned-af-cyklen (læs: Mudder!) for mig. Jeg drejede til højre og Nicolaj fortsatte med gruppen.

Nu fandt jeg tilbage til de faste skovstier omkring Søbadet, hvor jeg kørte 4 omgange. Lidt kedeligt alene, men god træning for mig. Op ad sidste bakke punkterede jeg imidlertid og da det med at medbringe MTB slanger ikke er noget jeg praktiserer, var der ikke andet at gøre, end at sætte den ene MTB støvle foran den anden og påbegynde den 5 kilometer lange spadseretur hjem.

Efter en lang, lang vandring i tågen, nåede jeg Fænøsund, hvor jeg mødte Nicolaj igen. Han kom også trækkende - også han var punkteret og havde trukket sin cykel helt ude fra Svenstrup, hvor han havde ladet gruppen køre fra sig. Imodsætning til mig, havde Nicolaj en slange med, men ingen cykelpumpe. Nu var han på vej op til broen, hvor hans bil stod. Vi udvekslede lidt ærgelser ("Næste gang skulle vi måske prøve, med BÅDE ekstraslange OG cykelpumpe?"). Vi fortsatte til fods i hver sin retning.

To flade cykler - hvad kan man bruge det til?

500 meter før hjemme, mødte jeg hurtiggruppens turleder. "Træls", sagde Per på jysk, med et nik til mit flade bagdæk. Lige der, syntes jeg at det var århundredets underdrivelse!

Skægt nemlig, som problemernes fokus kan flytte sig, på bare en time.

Da jeg forlod Søbadet for at trække min cykel hjem, var min opmærksomhed koncentreret om mit flade bagdæk. Nu var HELE MIN TANKEVIRKSOMHED rettet mod de 2 fem-krone store vabler, jeg havde fået på begge hæle, efter den 4½ kilometer lange gåtur i MTB støvler. MTB støvler er nemlig meget dårlige vandrestøvler, skulle jeg hilse og sige - og hvorfor pokker skulle de ikke være det? Ingen tumbe finder vel på, at spadsere 5 km i MTB støvler, beregnet til cykling. 

Fortsat go' søndag derude :-)

MTB støvler ER meget dårlige vandresko, skulle jeg hilse og sige!

30.11.2008