Udskriv siden

MTB by Night - En rigtig dametur!

Af: Helle Munk Asmussen

En rigtig dametur
det var hvad det var i Madsby Parken i aften, men desværre var der kun yngste "Krage-unge", Ida (Kragh Andersen, red.) og jeg, foruden alle drengene.

Lars Herlufsen viste os rundt på en 3 km lang tur
som det meste af vejen var oplyst. Først et stykke i mørke med en del huller, men ellers god fast kørevej.

Så en god stigning, som jeg først på 4. omgang, fandt ud af at forcere siddende ned i sadlen, så ikke baghjulet suste rundt i det løse grus. Dernæst ud på den oplyste vej, ned og op, ud til jernbanen, hen mod hallerne og Minibyen.

Og så et lille stykke, hvor det var lettere at komme ned, end det ville ha' været at komme op. Op af bakke, forbi svømmehallen, et hurtigt stykke med asfalt, til venstre af grussti, men stadig oplyst. Over åen, og så var vi rundt.

Lars sagde, at vi måske syntes, at ruten var lidt kedelig, men for mig var den perfekt. Og især fordi jeg stadig kører rundt med almindelig cykellygte.

Det blev til 5 omgange, altså ligesom sidst, men ruten var dobbelt så lang og dermed noget hurtigere.

Ida "ræste" selvfølgelig med drengene
så jeg kørte alene rundt. "Kraghe-ungernes" far beklagede meget, at han ikke stillede op i aften, men datteren havde lånt hans hjul. Dårlig undskyldning! Den må han længere ud på landet med, end hvor jeg kommer fra. Derimod var "Kraghe-ungernes" mor til julefrokost, det var straks mere reelt. Og Helle S. var til julekoncert.

Men hvor var alle de andre kvinder denne dejlige, milde og tørre decemberaften?
Mange havde selvfølgelig været til Vintercup i søndags. Vintercup er sjovt, men det er det her også.

Og så er man fri for at gå og ærgre sig i flere dage over, at man er kommet til at "klippe" i et forkert felt, når man udemærket godt ved, at Ruslands nye præsident hedder Medvedev, og ikke Boris Jeltsin!


Ida Krag Andersen, her "by daylight"
ved én af sidste års MTB udfordringer.

10.12.2008