Udskriv siden

Første søndag med turledede MTB ture

Af: Helle Stougård

En historisk dag

I dag var en historisk dag i Motionscykelklubben Baghjulet. I dag var nemlig den første søndagtræning, med rigtige turleder guidede mountainbike ture - et spinternyt tiltag, som MTB udvalget prøver kræfter med sidste søndag i måneden, vinteren igennem.

Det tilbud tog ca. 30 medlemmer imod.

Jeg deltog i gruppe M-3 (Det var os, der var på skovtur) og vi havde Stig Vangsøe som turleder i Hannerupskoven - en tur, der gik helt som vi ønskede os: Fine skovstier, et behageligt tempo, godt socialt sammenhold og så selvfølgelig et par gode op- og nedkørsler.

Gruppe M-2 trænede teknik i Kongebroskoven med Per Møller Madsen som turleder. Og hvordan deres tur gik, vender vi frygteligt tilbage til i næste nummer af klubbladet, hvor et par medlemmer nemlig har meldt sig som skribenter.

Eneste billeddokumentation fra dagen er (så vidt vides i skrivende stund) billedet til højre, som viser en del af gruppe M-1 (det er dem der kører uden turleder og giver den fuld gas i skoven). Gruppe M-1 cyklede dels i Tybrind skoven i dag og dels i Hannerup, hvor vi mødte dem og fik en snak, under en punktering.  

Hold øje med hjemmesiden her og kalenderen - der er masser af cykeltilbud i ugerne der kommer.

PS - har du kommentarer eller sjove historier fra dagens mountainbike tur, så læg dem i MTB forum - det souverænt mest aktive hjørne af vores forum!

29.11.2009