Gruppe B tur med overraskelser
Af: Jan Ager
Tirsdag, den 21. juni var Hans Mogensen turleder og han havde overraskelser i ærmet til gr. B.
Efter endt træningstur, drog gruppen mod Kongebrobakken for at slutte af og her indlagde Hans en lille konkurrence. Der skulle køres fem gange op af Kongebrobakken - og DET var noget der gav sved på panden - se bare på billedet herunder, det er lige så de damper!
Ingen konkurrencer uden vindere og præmier. Hans Mogens udloddede is:

Hvem der vandt spurten, nåede jeg ikke at se, for jeg ligger ikke med der, hvor man kommer først, men som I ved: Motionscykelklubben Baghjulet cykler for sjov og hos os er der ingen tabere og selvfølgelig havde Hans sørget for is til alle.
Det fik vi i Middelfart Sejlklubs lokaler, hvor der var dækket kaffebord. Et rigtig godt initiativ - tak for det Hans! Det er kanon hyggeligt, når supergod bakketræning kombineres med hyggelig samvær - og en is :-)

PS. Jeg glemte lige at sige - Kenneth Dini havde selvfølgelig kiks med ...
22.06.2011