Udskriv siden

Styrt i gr. B

Af: Helle Stougård

Ud over uheldet i gr. D denne formiddag, havde Gr. B desværre også et styrt. Det oplyser Oluf Hemdrup, som jeg netop har talt med i telefonen.  

Gr. B var 18-20 mand i gruppen og gik mod Jylland sammen med turleder Lars Herlufsen. Ved Hotel Medio ud mod Tavlov gav de nye tiltag til cykelstier anledning til et uheld, da Allan Moss ikke kom rigtigt op på cykelstien og måtte en tur i asfalten.

Oluf fortæller, at han ikke nåede at undvige og at han derfor også væltede. Brian, som fik stoppet op, væltede også, da hans cykel meget pludseligt holdt stille.

Oluf er OK - selv om han fået et ordenlig "skrub", især er hans knæ medtaget. Han valgte at afbryde sin cykeltur der og trillede hjem. Allan Moss blev fulgt hjem af gr. B. Ifølge Oluf så Allans hudafskrabninger lidt værre ud.

Oluf opfordrer til, at vi passer på ikke at sætte farten for meget op, før vi er helt ude af byen - mod Jylland f.eks. efter Hotel Medio og på Fynssiden f.eks. ved Østre Hougvej, da der netop er mange småforhindringer i form af cykelsti hhv. op- og nedkørsler, Lillebæltsbroen og flere lyskryds.

Senere har jeg også hørt nyt fra Allan, som er godt og grundigt forslået. Han indrømmer, at han ikke har det for godt - men efter omstændighederne noget lunde og han fortsætter:

"Jeg vil gerne sende en stor tak til kammeraterne i gr. B. Tak for hjælpen og for et godt kammeratskab, da en af de gamle grå her væltede. Jeg blev fulgt næsten helt hjem. Stor tak til jer!"

Som sagt har Allan det ikke vildt godt. Han blev kørt over af Brian og den gamle skulderskade (fra et styrt ved vintercup) gør ondt igen. Allan siger, at fejlen var hans og at klubkammeraterne omkring ham ikke kunne klandres for uheldet - "Lige der begik vi den klassiske fejl - vi kørte 3 og 3 og kørte og snakkede ...", siger Allan.

Allans cykel er heller ikke helt på toppen. Greb og styrtøj er beskadiget og Allans cykeltøj er også gået i stykker.

 

Helst ikke for mange "ambulancer" i nyhedsspottene på vores hjemmesides forside.

Webmoster her synes ikke de pynter :-/

24.05.2009