|
Hen over vinteren er turleder Per-Allan ofte blevet spurgt, hvor forårets Hærvejstur går hen. Ved nytårstid begyndte vi også at få svar på spørgsmålene, - ”det bliver nok en tur på tværs af Jylland fra Blåvand til Middelfart”.
Nå, - skulle det være noget særligt?
Overnatning skulle ske i campinghytter ved Hovborg!!! Kan sådanne hytter ikke være meget primitive, beskidte og uden varme og el? Og sidste år havde de boet på kro, - var det nu rigtig klogt at tage med???
Nu havde Gibraltar-udvalget opfordret deltagerne til at tilmelde sig, for at få nogle kilometer i benene og for at styrke den sociale side. Så der blev prioriteret og jeg tilmelde mig turen. Uvist af hvilken grund viste det sig at være et tilløbsstykke, da 32 baghjulere havde fået samme ide.
Men vanlig grundighed var der arrangeret kørsel til Blåvand, så kl. 10 stod de fleste klar nedenfor Danmarks vestligste punkt, Blåvandshug fyr.
Men vejrudsigten??? Lød ikke for godt, - regn fra syd i løbet af dagen, og det var allerede så småt begyndt, - uff.
Men vi kom alle på jernhestene og efter navneopråb, instruktion og gruppefotografering kom vi i gang. Vi slap for at køre på standen og blev i stedet sendt gennem Blåvand by. Og selvfølgelig var det et flot syn med alle de blå jakker (og enkelte fejlfarvede).
Første stop kom dog ret hurtigt, idet vi skulle besigtige Tirpitz-stillingen, som er en bunker, der blev bygget af tyskerne i 1944. Her blev også ordnet de første punkteringer. Videre gik det gennem de store plantager og fra toppen af en høj klit fik vi snart vand i sigte, - Ho-bugt lå smuk foran os, i et opklarende forårslys.
Varde Å har sit udløb i Ho-bugt og løber nærmest stik øst, så det var naturligt at bruge sporet lags åens brinker. Det er der så også andre der har tænkt, - for det skulle vise sig, at den valgte rute var afmærket hele vejen med gule pæle og små blå skilte, med den kække vandringsmand. Det begyndte alligevel at ligne noget!
Varde Å dalen er et smukt og særpræget stykke dansk natur - og historisk.
Vi kom forbi Vardehus slotsbanke uden slot, Det er sket genetablering af det gamle å-løb, så den nu smukt snor sig igennem ådalen, med spor efter jernalderbefolkningen. Janderup Ladeplads var tidligere havn for større skibe med gods til Varde by, så her skulle omlades til mindre pramme.
Hvor mange der egentlig havde tanker om det historiske landskab skal jeg ikke kunne sige, for sporets beskaffenhed krævede fuld koncentration og en al kraft til pedalerne, for ellers blev man altså bare hængende i den bløde bund, eller væltede til siden med en våd cykeldragt til følge.
Vi kom til Danmarks næststørste vandkraftværk, som findes ved Karlsgårde sø.
Søen får sit vand fra Varde å og Holme å med en masse kanaler. Holme å er mindre og stierne langs åen var i starten mere etablerede, så man kunne tro det værste var overstået. - Men det var det ikke. Snart gik det igen ad bløde fodspor, som kun er egnet for en sindig lystfisker med sin fiskestang.
Cykling-forbudt-skiltene blev ignoreret, og vi asede og masede os frem gennem terrænet.
Et ekstra knæk til psyken var det, at det efterhånden stod klart, at turlederen havde forregnet sig. De 65 km, som var meldt ud, måtte være udmålt i luftlinie hvor der ikke var taget højde for det snoede spor som vi kørte på.
Og her blev Per Askærs bemærkning så sandt som det var sagt:
”Det her er Baghjulets X-faktor-konkurrence, - her bliver man bare ikke stemt hjem - man falder fra af sig selv, når kræfterne ikke rækker længere”.
Den ene efter den anden måtte give op, og hele grupper valgte efterhånden at trække op på de nærmeste veje, med lidt asfalt på.
De fleste nåede til campingpladsen ved 18. tiden, men en lille gruppe hard-core hærvejsryttere trådte igennem. De kæmpede og knoklede, de mest garvede folk faldt af cyklerne, så trætte og udmattede var de. Men kl 18.45 nåede også de frem, til campingpladsen hvor varmt brusevand og en herlig 3 retters middag ventede.
Der var også både humle og rødvin til rådighed, så det blev en rigtig hyggelig aften, hvor dagens strabadser blev bearbejdet.
Søndag morgen var kold, tåget og klam.
Frost på cykelsadlen røbede at temperaturen var på frysepunktet. Men efter et solidt morgenmåltid og afsked med campingpladsens fortræffelige vært, kunne vi igen rulle. Om der er blevet talt et alvorsord med turlederen, skal jeg ikke kunne sige, men hele gruppen kørte nu ud af helt almindelig landevej med god asfalt. Vi passerede den jydske højderyg og landskabet ændrede hurtigt karakter til bakket jysk fjordlandskab. Det gik raskt derudaf og snart nåede vi til Egtved og pigens grav.
Her var arrangeret træf med den uundværlige følgebil kørt af Erik, og nu blev de hjemmebagte kager hevet frem. Hvilken luksus!
Her var det også på tide at finde sporet igen. Og smukkere sted findes ikke i Danmark. Vejle å dalen med alle dens herligheder, Runkenbjerg, Ravningsbroen og Vingsted. Overfor Vingsted-centret blev der gjort holdt og madpakkerne hevet frem. Tid for skafning.
Jeg sagde farvel til flokken og trillede på egen hånd til Ågård, hvor familien var samlet til 5 års fødselsdag. Sådan en begivenhed må jo heller ikke forsømmes.
De øvrige hærvejsdeltagere nåede hjem hen på eftermiddagen, og så vidt jeg har hørt med stort overskud af energi. Vores venner fra det Vestfynske opland fortsatte hjemturen på cykel, hvilket lagde 20 – 25 km ekstra ovenpå. Stærkt kørt.
Tak til Jan og Per Allan for deres arbejde med dette års Hærvejstur.
Den vil gå over i historien som X-faktor.
Børge |
|