|
Som små børn der glæder sig til juleaften havde 17 Baghjulere det i dagene op til afgang til Toscana. Endelig – onsdag skete der noget. Cyklerne skulle læsses hos Kenneth, så de kunne sendes af sted torsdag. Heldigvis men kun ved hjælp af megen snilde og kreativitet lykkedes det Kenneth af få plads til alle 17 cykler.
Torsdag middag var Kenneth og Gitte klar til afgang på en 24 timers biltur til Lucca.
Fredag den 19. maj
4 biler startede ud fra Middelfart/Fredericia med retning Lübeck, for at nå flyveren kl. 14.30. Alle nåede frem i god tid og kunne indskrive bagage mv. Under sikkerhedschekket blev Martin`s gaspatroner inddraget. Det var lidt pudsigt, da han året forinden havde dem med til USA og hjem igen uden problemer, men Raynair er altså grundige. Med lidt forsinkelse lettede vi med retning Pisa. Der var overskyet i Nordtyskland, så udsigten forsvandt snart i skydækket. Først over alperne kom der spredning og man kunne begynde at nyde de flotte udsigter. Og snart dukkede Middelhavet også op og efter to timers flyvning kunne der lægges an til landing.
Vores bus holdt parat foran lufthavnen og snart gik det i retning Lucca og Villa Sardi.
Her stod Gitte og Kenneth klar til at tage imod os. Og sikken modtagelse med flag, vink og glade ansigter blev vi budt velkommen. Det oplevede vi for øvrigt mange gange senere, når vi kom hjem til huset. En dejlig modtagelse.
Folk fik sig installeret og snart meldte sig spørgsmålet om noget aftensmad. Det blev besluttet at finde et Pizzeria og tage en stak pizzaer med hjem, så Kenneth og Børge tog af sted i varebilen. Kenneth betaler ikke mere end højst nødvendig for tingede så han fik pizzaerne forhandlet ned til 60 euro for pizza til 17 pers. Godt gået.
Lørdag den 20. maj
Den lokale bager blev opsøgt og snart blev der indtaget fælles morgenkaffe på terassen foran en af lejlighederne. Men folk havde uro i benene. De måtte altså ud og trampe lidt i pedalerne. Keld havde allerede været af sted så han foreslog en lille krøllet vej der førte lidt op ad bjerget. Folk havde jo friske ben så det gik bare derudaf. Men snart gik det opad, og pulsen steg hurtigt. Alle kæmpede en brav kamp og nåede da også til toppen hvor den flotte udsigt kunne nydes. Men vi skulle jo også ned igen. Da bragte Martin Ernst sig i centrum. I et sving et stykke nede fortsatte han i bedste Ulrik-stil ud i rabatten som altså var en bjergskråning, men brændenælder og krat stoppede rutcheturen. Det var både chokerende for ham og alle andre, så da han lettere forslået kom på højkant igen, var alle ekstra forsigtige. Men minsanten og ikke manden syntes at det skulle prøves igen. I næste sving mødte han en kvindelig kondiløber, og det distrahede manden så meget at han gentog stuntet. Nu måtte der lidt hjælp til, for når man ligger med hovedet nedad og cyklen ovenpå, er det ikke let at komme på højkant. Denne gang slog han sig vist nok noget mere, så situationen var ved at være lidt kritisk. Her tog Ingeman imidlertid over. Han fik Martin på cyklen og under kyndig instruktion blev Martin guided ned af bjerget.
Søndag den 21. maj
Alle var stemt for at søndagsturen skulle gå til Pisa. Børge og Kenneth havde udtænkt en rute, der både var forholdsvis letkørt og som kunne give nogle smukke naturindtryk. Turens højdepunkt var selvfølgelig ”det skæve tårn” og domkirken, men hele området er meget imponerende i betragtning af at det har 6-800 år på bagen. Det skæmmes dog at et utal af boder der sælger alverdens skammel og mørklødede mandspersoner der vil sælge dig ”ægte” ure og solbriller på trods af, at alle er udstyret med begge dele.
Hjemturen fra Pisa gik nordpå ud i et marskområde. Meget imponerende op mod de høje bjerge , der knejsede i baggrunden. Der var også et enkelt bjerg der skulle forceres før det gik i strygende fart ned mod Lucca og Villa Sardi.
Om aftenen havde Keld sørget for bord på en nærliggende restaurant. Så endnu engang tog vi af sted i enkeltkolonne ud ad landevejen. Det var rigtig hyggeligt men nogen kulinarisk oplevelse var det ikke. Snakken omkring bordet gik i hvert tilfælde på, hvem der stod for aftensmad i hytten næste aften.
Da det ikke var muligt at opdrive taxaer, måtte tilbagevejen ligeledes tilbagelægge til fods. Nu syntes det dog at gå meget hurtigere, da ildfluer dansede lystigt langs vores vej.
Mandag den 22. maj
Ovenpå søndagens forholdsvis flade etape, var der en vis trang til at se lidt bjerge, og da nogle i selskabet bebudede at de ville ind og se nærmere på Lucca by var sagen klar. 12 pers. viste sig at være interesseret i at prøve kræfter med Monte Sierra. Men først skulle der handles ind til de næste par dage. Kenneth læssede vognen med folk og turen gik til Conrad. 2 timer efter returnerede vi med proviant til de næste par dage og 400 euro var brugt, dog var der så mad til 17 mennesker i 2 dage så der var vel ikke så galt. Og Birtes cykel fik ny klinge. At der var nødvendigt at opsøge tre cykelforretninger for at klare den bagatel, var lidt svært for udenforstående at kapere.
Ved middagstid, hvor temperatuten nok har nærmet sig 28 grader var vi klar til bjergtur og pigerne til Lucca. Bjergholdet nåede dog ikke langt, da Svend måtte returnere til hytten efter sin drikkedunk (uden mad og drikke duer helten ikke). Trafikken i Lucca heftig og vi overså da også den vej vi skulle ud af. Vi fik en lille ufrivillig rundtur i Lucca. Endelig lykkedes at få lidt fart på, og hvad sker der så??? – Defekt!!! En punktering blev dog klaret på rekordtid under Ingemans kyndige indgriben, og så gik det ellers sydpå uden flere problemer.
De opstod først da vi drejede fra hovedvejen og begyndte opstigningen til Mt. Sierra. 12 km. Opad med uafbrudt stigning fra 6-12 %. Hvordan det er kan ikke beskrives, men skal opleves. Stigningsgraden er meget som vi kender fra Munkebjerg. Forskellen er blot at her fortsætter den 10 -12 km. Dvs en times opkørsel hvor der skal være styr på puls og åndedræt og ikke mindst noget fremdrift i bentøjet. Det var derfor ualmindelig flot klaret af samlige 12 deltagere at nå til toppen. Der lå så tilfældigvis en beværtning der solgte både cola og is, så de havde en god eftermiddag.
Derefter gik det nedad i susende fart og snart var vi igen i Luccas trafik-helvede.
Hjemme ventede poolen og de kolde øller. Madholdet trak sig tilbage for at trylle, og ved 20 tiden stod en lækker menu klar til herskabet, incl, aperitif, hovedret, dessert og kaffe og kage. Overgås ikke på selv de bedste resturanter.
Tirsdag den 23. maj
Morgendagen bød på lidt grumset vejr, der kunne blive til hvad som helst. Endnu engang var der et godt menneske der havde hentet frisk brød fra bageren, så starten var i top. Men hvor skulle cyklingen gå hen i dag??? En ca 40 km rundtur nordpå blev foreslået og besluttet. Hele kontingentet var med på ideen og efter sædvanlig nøl og fjumren omkring kom vi i gang. Som det så ofte sker når mange kreative sjæle er samlet, kom der snart forslag om at variere turen med en lille sløjfe over bjerget i et område der på kortet var betegnet som naturpark. Der lød da virkelig spændende. Umiddelbart var det lidt svært at finde den rette opkørsel men også det lykkedes. Og turen bød da også på pæne stigninger. 5-10% var bestemt til stede. Og så fortsatte de egentlig meget længere end man umiddelbart kunne se på kortene vi kørte efter. Hvad værre var, så var der pludselig store huller i asfalten og snart var der kun grus og nedslidt asfast at køre på. Det nedsatte naturligvis hastigheden væsentlig. Det var endda sådan, at de fleste måtte stige af hestenene og trække nedad. Men alt er jo kun en overgang og der kom da også asfalt under fødderne igen. Det var også godt det samme, for da vi fik besigtiget skaderne efter nedturen, kunne konstateres en hel bredside af skrammer på Kenneth, efter at han måtte tage en klippeside til hjælp for at få bremset cyklen, og vores helt fra lørdagen var også uheldig at miste balancen da han blev hængende i en sprække i underlaget. Men heldigvis alt sammen ikke mere end en gang vask kunne rette op på.
Nu var det ret vigtig at være hjemme ved 16 tiden, da vi havde booket vinsmagning på vores vingård. Den startede med rundvisning i vinproduktion og sluttede af med smagsprøver på husets produkter. Det er bestemt dejlig vin der produceres på disse kanter så flere ville gerne købe vin med hjem. – Så trådte Kenneth igen i karakter. 48 flasker af husets bedste vin fik han forhandlet ned til under 10 euro pr. fl. Så der var grundlag for en rigtig god handel. Også Gitte viste sine talenter. Hun opnåede de samme rabatter blot ved at vise sit maveskind. Det blev en behagelig optagt til aftensmaden. Lejligheden ??? stod for madlavningen og de havde igen lagt sig i selen. Lækkert skinke og melon til forret. Pasta, salat og grillkød og pølser til hovedret og ikke mindst bananasplit til dessert. Det satte lige kronen på værket. På en skala …… bestemt 10.
Onsdag den 24. maj
Natten til onsdag regnede det og om morgenen var vejret stadig gråt i gråt, så folk havde svært ved at komme i omdrejninger. Henad 8.30 begyndte der dog at ske noget. En bil blev sendt til bageren efter morgenbrød mv. og snart var der kaffe på kanden.
Dagens etape skulle gå til Middelhavet, nærmere bestemt badebyen Viareggio, ca 25 km fra Lucca. Der blev startet blødt ud lang floden, men efterhånden kom der stigning på, en lang, lang stigning som efterhånden bragte pulsen i vejret, men som det oftest sker, sluttes af med en fed nedkørsel, hvor de modige kan give cyklen fuld hammer og de mere forsigtige får øvet lidt farttræning. Og snart var vi fremme ved stranden hvor vi stødte til servicevognen med Martin, Laila og Gitte. Efter at have proppet os med frugt og væske var der stemning for at dyppe tæer i Middelhavet. Men bedst som vi kom ned til stranden brød solen endelig i gang, så det varede ikke længe før nogle af herrerne fik smidt kludene og hoppede i vandet. Og lækkert var det - vel nok ca. 20 grader. Herligt. Herligt. Men alt får en ende og hjemturen blev sat i gang. PÅ vej ud af Viareggion var der igen meget og tung trafik. Og natursvineriet florerer i stor stik, hele sofaer og stole lå smidt i vejkanten. Men hvad var nu det ??? PÅ en øde skovstrækning kunne der pludselig ses ensomme unge damer, som virkelig så ud som om de var gået forkert i byen. Fuld krigsmaling og høje hæle og små stumpede skørter. Dette syn bragte selvsagt noget uro i rækkerne, vel nok specielt hos herrerne, og fruerne fik travt med at bringe mændene til orden.
Efter at være drejet fra hovedvejen blev vi stoppet at to betjente i fuld udrustning. Den planlagte vej var spærret af en speciel-transport så vi måtte vente til den havde passeret. Det varede dog heller ikke længe så kom en blokvogn med agterstævnen af et skib på ladet imod os. Og der var ikke meget ekstra plads at give af, så vi måtte trykke os mod hegnet mens transporten passerede.
Aftensmaden blev tilberedt af vores hyrede kokkeservice. Itailenske retter fra ende til anden, spændende og mættende med masser af brød og paste og lækker kage.
|