|
Så har vi gjort det igen!
Lavet et super arrangement, hvor deltagerne især roser at vi åbenbart har tænkt på alle detaljer samt at vores hjælpere altid er glade og smilende.
Vi har nået en meget bred målgruppe Deltagermæssigt har vi nået en bred målgruppe. Der er plads til alle, lige fra pensionisterne, der vil se om de stadig kan – over de almindelige motionister, der lige skal køre lidt længere end de selv eller kammeraten har gjort tidligere - til eliten, der i år har vist at man kan gennemføre de 24 timer i et meget højt tempo, og der er ikke noget der tyder at interessen er aftagende.
Stor tak til alle hjælpere Vores hjælpere er en af grundpillerne i et så stort arrangement som Melfar 24, så hermed vil løbsledelsen bag Melfar 24 sige hjælperne 1000 tak for hjælpen.
I har udvist arbejdsglæde og engagement - og den slags smitter, som bekendt. Som et bevis på det, kan vi fotælle, at enkelte deltagende udenbys 24-timers ryttere simpelthen har været forbi løbsledelsen, og tilbudt deres hjælp til næste år. Én af gæsterne har nu deltaget i løbet 3 gange. Nu mente han det var nok. Undvære stemningen ved løbet, det ville han nu alligevel ikke - derfor tilbød han sig som hjælper til næste år.
Sådan en tilkendegivelse viser, at I for alvor har sendt den gode Baghjulsånd und over "scenekanten".
Vi håber at se jer igen til næste år, enten som hjælpere eller som deltagere.
Lidt citater fra tilbagemeldingerne fra deltagerne:
’Der var også god atmosfære omkring teltene ved målet, og alle hjælpere fra Baghjulet var utrolige hjælpsomme med alting, og spurgte tit til hvordan det gik med cyklingen.’
’Jeg synes der igennem hele løbet har været en fantastisk stemning. Ikke bare fra deltagerne, men i høj grad osse fra arrangører og medhjælpere, og det har været en stor støtte ihvertfald for mig de sidste timer af løbet.’
’Tusind tak for et rigtigt godt arrangement i weekenden. Det var for mg en fantastisk oplevelse med styr på tingene og alle folk i jeres team var engageret. Jeg var så uheldig at knække kæden i finalerunden, men også det fandt vi en løsning på.’
’Hej Leo. Jeg vil ønske dig, løbsledelsen og alle hjælperne tillykke med et fantastisk arrangement. Det er bare topklasse og ikke mindre en fremragende. I får alle 13 for den udsædvanlige præstation.’
På gensyn den 31/5 - 1/6 2008!
Løbsledelsen
www.melfar24.dk
|