Udskriv siden

Tour de Vestfyn Jubilar

Af: Helle Stougård

Vi har en Tour de Vestfyn Jubilar iblandt os i Baghjulet. Da Niels O. Hansen i går cyklede den 125 kilometer lange rute i tiden 4:06:16 var det 10. år i streg, at han gennemførte denne rute.

Niels blev medlem af Baghjulet i år 2000 og lige siden har Tour de Vestfyn været et fast punkt i cykelkalenderen. Billedet herunder er helt friskt. Det tog Fotograf Gert Lykke Jensen i går, kort efter at starten var gået. Jeg har søgt i mine arkiver, for at finde et af de første billeder af Niels til Tour de Vestfyn. Det nærmeste jeg kommer er et af mine egne private papirsfotos fra 2001, hvor Niels O. og jeg nyder en banan sammen, på depotet ved Sandager Brugs. Desværre står Niels med ryggen til, så der er ikke så meget sjov ved at vise det, men jeg synes alligevel at ane, at Niels ikke er blevet ét år ældre siden dengang - og det endda til trods for, at han ikke skåner sig selv på sin cykel.

Stort tillykke til Niels O. Redaktøren af klubbladet benytter selvfølgelig det festlige jubilæum til at vride et artikel-tilbageblik ud af jubilaren. Han har sagt ja - så, meget mere om det her ved en senere lejlighed.

 

 

16.08.2009