Udskriv siden

Store Cykeldag 2011

Af: Helle Stougård

Kommunernes landsdækkende Store Cykeldag i dag kom ikke helt tørskoet i land, men de ca. 25 deltagere, som Baghjulet havde med på motionstur, fik alligevel en god tur.

Det fortæller Hans Guldbæk, som var en af deltagerne. Den ca. 50 kilometer lange tur han deltog på, gik ud omkring Føns og Balslev.

Fremmødet var ikke det store. Faktisk var halvdelen af deltagerne på motionsturen, Baghjulets gr. D/E. Om det skyldes, at Kommunen ikke har markedsført arrangementet godt nok eller om det er vejret der har holdt byens borgere hjemme, er svært at sige.

Cykelturen sluttede hjemme i Teglgårsparken og her var der pølser, brød og sandwich. Det traktement stod Middelfart Cykel Club og Cykelgaarden for og det var også dem der stod for underholdningen, nemlig et gadeløb.

I kan læse Middelfart Cykel Clubs beretning fra dagen her.

Jer der ikke var til stede, kan også få et lille indblik i cykelløbet. Gert Lykke var på pletten med sit kamera og hans billeder finder I her. Vores formand fik kamp til stregen, som I kan se og røg vist (så vidt Hans husker) ned på en 5.-6. plads.

Det forlyder, at også Baghjulets MTB ryttere lagde vejen forbi Teglgårdsparken efter endt MTB træning i dag. Som I kan se, havde Les ikke fået MTB træning nok. Han kørte gaderæs på sin mountainbike!

 

19.06.2011