Våd sæsonstart
Af: Helle Stougård
- det blev en kold og våd sæsonstart 2010
Det blev en kold start på sæsonen i dag. Formanden holdt en kort velkomsttale for de omkring 30 fremmødte medlemmer. De lange taler må vente til en dag, hvor det er bedre vejr. Vi skulle ud at have varmen på cyklerne!
Leo var turleder i gr. B (30-33 km/t). Her havde 10 mand trodset regn og kulde. Det skulle blæse meget fra sydøst, så Leo havde planlagt en rute med mange skift af retning, så de ikke fik modvind i lang tid, men gruppen fik sig så vi alligevel til sidst fik kæmpet frem til et sted syd for Føns, hvorfra de kunne "flyve" hjem.
For at alle skulle få lov til at bruge deres kræfter samtidig med, at de lidt tungere drenge (herunder turlederen selv) var med, blev temaet skiltespurter, og det blev vel modtaget, fortæller Leo. I hans originale rute var der 10 byskilte, men der blev skåret lidt hjørner undervejs både pga. en enkelt punktering og fordi gruppen egentlig hellere ville hjem og have noget suppe.
Gruppe B nåede trods dette at køre 52 km og kom hjem med et snit lige under de 30 km/t, og de var ikke de allerførste der satte sig til bordet...
Måske var det gruppe E (20-24 km/t)? Her var jeg selv turleder og vi var 6 deltagere, heraf 3 nye medlemmer. De fik en våd ilddåb og en sikker forvisning fra de gamle om, at værre end det her, bliver vores cykelture heldigvis sjældent. Gruppe E begyndte at få suppe-fantasier på vej ind fra Svenstrup, efter vores 40 km lange cykeltur: Vi forestillede os hvor himmelsk det ville være, at dyppe vores iiiiiiiskolde tæer i den varme suppe!!! AAaaahhhhhhh ...
I Østergade stod Eventudvalget med masser af varm suppe. 25 medlemmer kom forbi efter cykelturen og de stak heldigvis ikke deres tæer i suppen. Til gengæld tog godt fra. Til oversbleven suppen er hengemt til senere lejlighed (hvidbogen til suppeturen foreskriver nemlig indkøb af suppe til 60 Baghjulere).
04.04.2010