Årets Pedaltramper 2010 - Jan Ager
Af: Bestyrelsen
Jan Ager blev kåret som Årets Pedaltramper 2010 fordi:
- Han er ikke bange for at træde ud af den store ”anonyme” medlemsmasse. Han har en holdning til tingene og er altid frisk på en god debat om, hvorvidt der var andre måder at gribe ting an på i vores klub.
- Han er initiativrig og gider være der, hvor han gør en forskel.
- Han er praktisk anlagt og smøger gerne ærmerne op i klubbens tjeneste. Det gør han f.eks. ved 24 timers løbet, hvor han har en vigtig post i ”det varme køkken”, sammen med hustruen. Det er også sådan vi ham kender fra klublokalerne, hvor han har påtaget sig opgaven som styrende og praktisk koordinator.
- Han er ikke uden pædagogiske evner. Sådan vi kender ham fra Naturens Dag, hvor hans talent for børn og unge komme til udtryk. Eller ved spontant opståede arrangementer, hvor han i Baghjulets og sportens navn, introducerer børn og unge til motionscykling. Han søger for at sikre tilførslen af medlemmer til Baghjulet - også i fremtiden.
- Han er ”de svages” Ambassadør i en sport, som ellers handler så meget om at have styrke. Han er en god coach, der har gjort en stor indsats for, at få nye motionister godt i gang med motionscykling. Han udviser stor tålmodighed og sætter sine egne cykelbehov i 2. række.
- Hans engagement er helt og fuldt og det han brænder for, bliver ”hans barn”. Det er sådan vi kender ham fra Fredags MTB, hvor han påtager sig et kæmpe ansvar og nærmest ta’r tjansen som turleder hver fredag. Han involverer sig i flere af Baghjulets udvalg, ja – sågar i udvalg direkte under DCU Motion.
Årets Pedaltramper er en værdig modtager af pokalen, som god Ambassadør for Baghjulet, for vores løb og for motionscykling generelt.
Herteligt tillykke til Jan Ager.
01.03.2011