|
Endnu en nat i det, der betegnes om ét af verdens ældste motionscykelløb, er passeret. Hvis ellers vores klubkammerater, Leo, Nick og Claus, stadig kan se ud af cykelbrillerne, er der udsigt til Eiffel tårnet og dermed Paris. Leo har heldivis fået kvalmen fra i går under kontrol - der blev rettet op på den, ved at indtage salte chips, så forhåbentlig holder fysikken, de sidste kilometer hjem.
Checkpointet ved Villaines-la-Juhel er passeret ved 6-tiden i morges og dermed er der mindre en 200 kilometer til mål.
Hurtig hovedregning betyder, at Leo og Nick kan forventes at gennemføre løbet omkring kl. 14 i eftermiddag.
Udover de omkring 5000 deltagere, har organisationen 1.500 frivillige hjælpere i sving i de 4 døgn løbet køres. Franskmænd elsker som bekendt cykling og der rapporteres om en fantastisk stemning langs den 1200 kilometer lange rute, hvor private tilskuere stiller sig op og tilbyder mad, hvile, opmundring og opbakning til rytterne eller simpelthen spærrer trafikken af, så rytterne kommer frem.
Via 'Track you rider-knappen' kan du følge rytterne på siden her.
Leo: 4906
Nick: 4878
Claus: 8324 |
 |