|
"Ikke nogen ferietur", sådan beskriver Lars Herlufsen de første 3 etaper af Post Danmark Rundt, men tilføjer heldigvis:
"Men det er sjovt!".
I dag kørte han og Henrik Obbekjær i mål i Vejle, med opløb op af Kiddesvej.
Og det går godt.
De to har på forhånd tilmeldt sig den mellemste af de 3 hastighedsgrupper. Henrik har dog i dag valgt at tage med den hurtige gruppe. Lars, som i går - efter 220 km strid modvind - havde godt trætte ben, fortsatte i mellemgruppen. De kom begge flot i mål i Vejle. De to fik, sammen med de andre seje motionister, Kiddesvej-stigningen til at virke - om ikke ligefrem let - så i hvert fald overkommelig, når viljen er tilstede.
Henrik og Lars beskrev stemningen på Kiddesvej som fantastisk. "Man bliver båret op", fortalte de to - som ikke havde tid til længere ophold. Bussen kørte i løbet af kort tid til Fyn, hvor 4. etape finder sted i morgen.
Du kan læse mere om proffernes løb på www.postdanmarkrundt.dk
Du kan se Gert Lykkes billeder af motionisterne her.
Onsdag 30. juli: 1. etape: Holstebro-Holstebro 175 km Tidsplan for 1. etape.
Torsdag 31. juli: 2. etape: Skjern - Sønderborg 220 km Tidsplan for 2. etape.
Fredag 1. august: 3. etape: Padborg – Vejle 200 km Tidsplan for 3. etape.
Lørdag 2. august: 4. etape: Ringe - Odense 115 km Tidsplan for 4. etape.
Lørdag 2. august: 5. etape: Kerteminde 14,5 km enkeltstart
Søndag 3. august: 6. etape: Slagelse - Frederiksberg 165 km Tidsplan for 6. etape. |

 Henrik og Lars, her i front for motionisterne ved dette års Post Danmark Rundt for motionister.
 Henrik og Lars i højt humør. Der er tid til en kort snak inden bussen kører til Fyn. Som det ses kører de to i Fredericia Cykel Clubs tøj.
|