Udskriv siden

Endnu et cykelår er gået ...

Af: Helle Stougård

Tilbageblik på cykelåret 2009 i Motionscykelklubben Baghjulet

Cykelåret 2009 rinder ud og det er tid til et tilbageblik på endnu et aktivt cykelår i motionscykelklubben Baghjulet.

2009 var kun fire dage gammelt, da Baghjulets vintercuppere smed cyklerne bag på bilerne og drog til Esbjerg for at køre sæsonens 3. afdeling i området omkring Guldager. Baghjulets mountainbikere havde generelt fuld fart på cyklerne, lige fra årsskiftet - nogle dog med mere held end andre

I februar fik vi vinter. Det afholdt os ikke fra en tur i Kongebroskoven på cyklerne. Så er humøret altid højt og hvis en tur ovenikøbet sluttes af med boller og kakao, kan det næsten ikke blive bedre.

Indendøre foretrak mange Baghjulere dog at slide på spinningscyklerne.

Februars vintercupafdeling stod vi selv for og rigtig mange medlemmer måtte i arbejdstøjet, for at få det hele til at klappe. Melfar MTB blev afholdt.

Februar er også måneden, hvor Baghjulets årlige generalforsamling afholdes og vi kårede klubbens 20. Pedaltramper og uddelte endnu en aktivitetspris.

Marts bebuder forårets komme og mange begynder for alvor at glæde sig til højsæsonens cykeludfordringer. MTB Pigerne rundede vintercupsæsonen af med en dame hyggecykeltur og hærvejsrytterne var så småt i form til den lange og strabadserende Hærvejsmarch.

Carl Ove indledte årets første forårsmåned med en aprilsnar, Kenneth og Gitte inviterede til lappelørdag og omsider skød vi sommersæsonen 2009 i gang. 45 medlemmer tog på træningslejr på Mallorca og klublivet på landevejen gik i gang på godt og ondt.

Og apropos "ondt", så blev sæsonstarten desværre heller ikke i år helt uheldsfri. Flere grupper blev ramt. Et enkelt styrt var grimt, men heldigvis blev de fleste uheld håndteret flot. Ingen tvivl om, at sikkerhed blev et fokus område, allerede fra starten af 2009.

Dagholdet havde sin debut nogensinde den 15. april, med flot fremmøde.

Det blev maj. Bøgen sprang ud. Årets 2. nummer af klubbladet udkom. Det nye sortiment i klubtøj blev udbudt til salg. Medlemmerne havde fuld gang i cykeloplevelserne og ingen oplevelser var for små til at inspirere til en lille historie.

I Rold Skov fulgte vi Baghjulets mountainbikehold ved Giant 24 Hour MTB.

35 medlemmer deltog i Grejsdalsløbet. Det gjorde os til de første vindere nogenside af løbets nye pokal, for størst tilmeldte hold.

Og endelig var det i slutningen af maj, at vi sendte Gibraltar-Lillebælt gruppen ud på det lange cykelridt, ved en afskedsceremoni i Fredericia. En 3300 km lang cykeltur ventede dem forude.

Første weekend i juni stod selvfølgelig i 24 timers løbets navn. Alligevel nåede rigtig mange medlemmer til Rands Fjord Rundt, hvor endnu en pokal for størst tilmeldte hold kom i hus.

For pigerne står juni i Tøserundens tegn. Andre prøvede kræfter med andre løb (jeg nævner i flæng): KongeåløbetMunkebjerg ClassicLady Tour eller måske vores egen picnictur, den sidste søndag i juni - medlemmerne udviste stor cykelaktivitet på alle fronter.

Gibraltargruppen (som vi havde fulgt gennem 4 uger her på hjemmesiden) vendte hjem og der blev afholdt en festlig hjemkomst ceremoni.

14. juni afholdt Middelfart Kommune store cykeldag og Baghjulet v/turleder Kenneth Dini m.fl. agerede guider for byens borgere. Juni måned rindede ud, men forud ventede allerede nye og spændende cykelture.

Post Danmark Rundt stod for nemlig for døren og udover de deltagere, som vi fulgte under motionisternes Danmark Rundt, viste mange medlemmer det blå flag ved Kongeetapen.

Juli måned er turleder fri, men end ikke det lunefulde danske sommervejr, kunne holde Baghjulets medlemmer af cyklerne.

Også i august blev der kørt masser er cykelture - nogle hurtige, andre langsomme. Tour de Vestfyn blev afholdet - denne gang med med over 1000 deltagere.

MTB rytterne havde tur til Henne Strand og forberedte den forestående Naturens dag.

Og i september høstede flere medlemmer frugterne af mange måneders hård træning, da de kørte Europas hårdeste motionscykelløb i Østrig.

Mountainbikerne introducerede et nyt arrangement - 6 timers MTB i Kongebroskoven. Deres arrangement ved Naturens dag blev en bragende succes og ligeså blev turen til Harzen, som rejste krav om gentagelse. Baghjulets nye gr. M har haft en kanon sæson!

Vi holdt sæsonafslutning, men fortsatte ufortrødent cyklingen. Vi kan ikke la' være.

Mange byttede landevejscyklen ud med mountainbike og Jan og Jimmi startede op med Fredags MTB for nybegyndere og let øvede - et træningsarrangement som blev meget populært og velbesøgt.

I oktober satte efteråret ind og det gav både våde og solrige efterårscykelture.

MTB by Night startede op og var fra dag ét velbesøgt med mere end 30 deltagere fra områdets lokale klubber. Forberedelserne til vintercupsæsonen startede så småt op og efterårskonkurrencen bragte minder frem, fra sommerens mange cykelture.

Erik holdt teknik aften for pigerne.

I november havde et rekord stort antal Baghjulere debut på vintercup cyklerne. Og inden vi så os om, stod Jule MTB turen øverst på kalenderen.

Men ak ...

Få dage før jul, væltede sneen ned over lille Dannevang og gjorde MTB udvalgets slogan - Mountainbike, det kører man da hele året - til skamme. Småveje, skovstier og spor lukkede til og gjorde udøvelsen af vores yndlingsbeskæftigelse alt for farlig.

Spinningsfolket og Topform forsøgte sig med en feberredning af de indesneede klubkammeraterne og inviterede til gratis julespinning i de sidste dage op til jul.

Den traditionelle Jule MTB tur måtte aflyses og også MTB ny Night måtte midlertidigt standes. Og således blev mange cykelflittige Baghjulere sendt på ufrivillig restitution i de sidste dage af et ellers så aktivt 2009.

Men NU tør det! Jeg kan høre det! Og heldigvis ved vi, at foråret vinker forude. Der er masse at glæde sig til og med ovenviste lille udpluk af en langt cykelår, ønsker webredaktionen alle jer der ude:

en glædelig Baghjul samt et godt og lykkebringede nyt cykelår 2010

 

27.12.2009