Nytår 2010
Af: Helle Stougård
Året der gik i Baghjulet
Tro det eller ej - det er blevet nytår igen og dermed tid til at se tilbage på Baghjulets 2010.
Januar
Det nye år startede en smule dramatisk. Vi kunne læse om uheld på Champagneturen, som fandt sted et par dage før. Champagneturen havde været frysende kold og glat og sådan kom januar 2010 til at stå i vinterens tegn. Også årets første vintercup blev en frysende kold (men smuk) oplevelse i Egtved.
Dagholdet startede til gengæld januar lunt og godt i klublokalernes endnu ikke helt færdigrestaurerede stuer. Her holdt de deres nytårskur.
Fredags MTB'erne fik også vinteren at smage, selv om det ikke afholdt nye medlemmer fra, at vinterdebuttere. Heldigvis skortede det ikke på gode vinterråd fra klubkammeraterne.
Januar stod også i klublokalernes tegn. Istandsættelsen gik for alvor i gang og mange medlemmer gav en hånd og bestyrelsen og turlederudvalg vejrede (trods vintervejret) forår i luften og introducerede de nye gruppeinddelinger.

Februar
Tja, vintervejret fortsatte og flere medlemmer fordrev tiden med alternative træningsforslag og indendørs puslerier. Atter andre orienterede om sommerens spændende nytiltag og andre vigtige informationer. Vi holdt vores generalforsamling og kårede bla. endnu en Pedaltramper.
Marts
Marts måned startede med endnu en god Hærvejstur og Hærvejsfolket fejrede den gode tur med en slagsang. Selvom marts bebuder forår, var snevejret ikke helt forbi endnu, men salget i tøjbutikken gik strygende, så folk var for alvor begyndt at glæde sig til at komme på cyklerne.
Baghjulets bestyrelse indstillede Henrik Andersen til Årets Frivillige leder og til vores store glæde blev han kåret.
I skoven var der god gang i hjulene. Nogle havde dog mere held end andre. MTB by Night rundede sæsonen af.

April
Findes der nogen bedre måde at starte April måned på, end med en god Aprilsnar? Det skulle da lige være sæsonstart - selvom om 2010's blev våd. Endelig var forårssæsonen i gang. Dagholdet fik en fin start og der var venskabs MTB tur med Billund Cykelmotion i egnene omkring Tørskin.
Et af årets helt store projekter, cykelkurset "Lær at cykle 40 kilometer", startede i april. De rutinerede kastede sig ud i parløb, mens Træningsudvalgets første fællesarrangement, Bakkeløbet, blev kun havde lille tilslutning fra Baghjulet. Fredags MTB'erne (som stadig kørte hen på foråret) havde konstant flow af nye deltagere - jo, der var udfordringer på cyklerne både her og der.
Maj
Maj startede med en velbesøgt lang tur på 24-timers løbets rute og en fælles klubtur til Grejsdalsløbet. En flok Baghjulere kom hjem fra en dejlig tur til Mallorca og også i Cykelmotion Danmark kunne vi læse om klubkammeraternes bedrifter ude i den store verden. Atter andre var aktive på hjemmefronten. Den gamle Lillebæltsbro, hvorfra det meste af vores træning udgår, fejrede 75 års fødselsdag.
Vores flittige turlederkorps mødte op i al slags vejr. Pigerne tog til Tøse MTB løb og også "de gamle" kunne endnu.

Juni
Motion er godt og en cykeltur uden konkurrence er især godt for humøret. Det skrev en glad far en dag i juni, som tak for alle de gode ture med Baghjulet.
Rands Fjord Rundt faldt sammen med vores eget 24 timers løb, hvor hjælperne endnu engang høstede de største roser. Dem der ikke var til stede, kunne få et resumé af løbet i lokal TV.
Pigerne tog til Sverige for at cykle Tjejvättern og herhjemme havde flere Baghjulere byens borgere med på cykeltur ved Store Cykeldag. Dagholdet, de trivedes og afholdt deres sommerafslutning. Det gjorde "Lær at cykle 40 km" også. Foråret var gået over al forventning og kursisterne blev dygtigere og dygtigere.
Juli
Juli er ferietid og her fra hjemmesiden fulgte vi Irene, Preben, Henning og de andre på deres cykelfærd mod Paris. Også i Italien var klubkammerater ude og prøve kræfter af.
August
August var ualmindelig travl i Baghjulet. Post Danmark Rundt enkeltstarten var en stor opgave, som lagde beslag på mange medlemmer. Ugen efter blev det årligt tilbagevendende Tour de Vestfyn afviklet, med deltagere fra nær og fjern. Også et Webikecup fik vi presset ind i kalenderen og sågar et 6-timers MTB arrangement blev der overskud til.

September
I september blev Ötzthaler Radmarathon kørt, med deltagelse af mange Baghjulere. Baghjulet deltog i Naturens Dag og havde byens borgere med i skoven. På Dagholdet "mobbede" de Inger med hendes cykelbadehætte og mens vi så tilbage på et vellykket enkeltstartsarrangement måneden før, rundede vi sæsonen af med Suppeturen.
Oktober
I oktober løb endnu en succesfuld MTB tur til Harzen af stablen. Vi slog medlemsrekord og fik lavet en supersej video fra vores Fredags MTB hold. Alpetramp blev en rigtig våd fornøjelse og også den traditionsrige MTB tur til Blaabjerg manglede ikke i år.
November
Det blev november og MTB by Night holdt sæsonstart. Allerede i slutningen af november, gjorde snevejr dog vores MTB sport glatte at færdes på. Så er det godt vi kan trække indenfor i spinningslokalerne. Det er der mange medlemmer, der benytter sig af. Vintercupsæsonen 2010/2011 startede op.
December
December stod, om muligt, endnu mere i vinterens tegn end vi har set i mange år. Selv de hardcore cyklister trækker indenfor og derfor blev december måned mest præget af indendørs træning og enkelte juleafslutningsarrangementer.
I morgen finder årets sidste cykeltur - Charmpagneturen - sted, for dem der vover sig ud. Og for dem der ikke vover sig ud på cyklen, er der stadigvæk champagne og kransekage i klublokalerne på Hyllehøj.
Dette var et lillebitte udpluk af alle de aktiviteter, der fandt sted i Baghjulet i året 2010 der gik. Vi håber I nød det - det kan ikke gøres om.
Godt nytår til alle medlemmer og på gensyn i 2011.
30.12.2010