Udskriv siden

Medrivende foredrag om Nordkap eventyret

Af: Helle Stougård

At Gunnar Jensen fra Baghjulet ejer en medrivende fortællerevne, var de fleste fremmødte ved aftenens foredrag sikkert forberedt på. Mange af os har nemlig allerede fulgt med i hans Nordkap Dagbog, som siden det store cykeleventyr i sommers, har haft ikke mindre end 10.455 unikke besøg her på hjemmesiden.

I aften havde Eventudvalget sat Gunnar Jensen stævne i Vestre Skoles samlingssal, for at få ham til at fortælle om det lange ridt fra Nordkap til Lillebælt.

Det blev to spændende timer, hvor Gunnar Jensen fortalte om turens strabadser, mens han viste et udpluk af de mange, mange flotte billeder fra turen. Han kaldte foredraget "2.700 kilometer i cykelsadlen - Eventyr eller mareridt?" og selvom om der ikke blev lagt skjul på, at der var mange op- og nedture under rejsen, var ingen af tilhørerne vist i tvivl om, at turen havde været et fantastisk eventyr.

Og hold op, hvor har de haft det hyggeligt! Ikke mindst kommentarerne fra de øvrige Nordkapdeltagere på de bagerste rækker, vidner om mange gode minder og et godt kammeratskab.

Tak til Gunner Jensen for et sjovt og spændende foredrag.

 

 

16.01.2008

Sponsor for Nordkap-Lillebælt