Udskriv siden

Naturens dag 2010

Af: Helle Stougård

"Hvad man man nå at lære på 1½ time?"

Middelfart Kommune afholdt Naturens Dag i dag og som de foregående 2 år, var Baghjulet i dag vært ved et MTB arrangement. Interessen for at komme ud i naturen på en mountainbike var stor og heldigvis hørte regnen op hen imod middag. Omkring 30 børn og voksne mødte op.

Der blev opdelt i 4 grupper, med hhv. Jan Rasmussen, Jan Ager, Les Ager og Per Møller Madsen som turledere. Jeg kom med i Pers gruppe, som blev en ren damegruppe. Og her var der stor tilfredshed med arrangementet. "Hvad kan man nå at lære på 1½ time", sådan havde én af deltagerne spurgt sig selv inden hun tog hjemmefra. Og hun blev positiv overrasket - man kan nå meget. F.eks. kan man med enkelte gode teknikråd nå 2 meter længere op ad en bakke, før man må stå af.

  

Rigtig mange spurgte ind til, hvordan man kan komme ud at cykle mountainbike med Baghjulet. Der blev fortalt om både fredags MTB holdet, som kører fredag eftermiddage kl. 15.30 med særlig fokus på nybegyndere og om gruppe M, som kører søndag formiddag 9.30 og tirsdag aften 18.30, og deler sig op efter behov.

Vi fik også lejlighed til at fortælle, at børn under 15 år er velkomne på vores MTB ture, hvis de er ifølge med deres mor, far eller en anden voksen, og at børn over 15 år må cykle med på eget ansvar og på lige fod med voksne medlemmer.

Interesserede kan læse mere om medlemskabet af Baghjulet her.

  
PS. Gruppen, der kørte med de unge drenge og piger havde Jan Ager som fortrop og Nikolaj Møller Madsen som bagtrop - en opgave Nikolaj klarede rigtig godt, som det flotteste forbillede for MTB ungdom og godt kammeratskab. Desværre stod et dumt træ i vejen, netop som Nikolaj cyklede ned af en bakke. Det betød en brækket håndrod og 4 ugers cykelpause til Nikolaj. ØV! Og god bedring til Nikolaj.

12.09.2010