|
Claus Flak Christensen er et medlem, der prøver kræfter med lidt af hvert. Vi kender ham især fra hans deltagelse i Nordkap-Lillebælt og har hørt ham fortælle om ”Drømmen om at blive en rigtig jernmand” i klubladet oktober 2007.
Nu har Claus lagt endnu en begivenhed til rækken af store eventyr. Han har været i Afrika og løbe det han kalder Verdens Vildeste Marathon.
Hvordan det gik, kan du læse herunder:
Verdens Vildeste Marathon 2008
The Red Cross Big Five Marathon - www.big-five-marathon.com
blandt de vilde dyr i Sydafrika, herunder The Big Five, som er elefanten, næsehornet, bøflen, løven og leoparden samt mange andre savannedyr, som antiloper, gnuer, giraffer, strudse mv.
WOW!
dette løb kan næsten ikke beskrives, det skal føles og opleves!
Tilbage i 2005 havde jeg været med Albatros Travel
til The Polar Circle Marathon på Grønland og havde fået anbefalet ”The Big Five”, så nu skulle det prøves og hjemmefra havde jeg blot noteret mig, at det ville foregå om ”vinteren”. Det ikke ville blive for varmt og ruten var ikke helt flad pga. terrænet.
En Marathonløbers beretning og indre dialog:
Hvordan skal jeg forberede mig til dette løb?
Hvor svært kan det være … jeg føler mig helt ”blind” på hvordan løbet vil gå. Dagen før løbet skal vi køre ruten igennem i Jeeps, og så vil jeg jo se hele ruten … overbeviser mig selv om, at efter besigtigelsen af ruten, så er jeg klogere!! … nemt!!!
Fredag … Jeepene er køreklar, Rangerne også klar …
med rifler. Løverne får ”barnepige” på til efter løbet, så sikkerheden er i top … Det handler ikke om at kunne løbe fra løverne, men blot om at kunne løbe fra den løber, som er nærmest løverne :-)
Vi kører af sted i fyldte Jeeps
og snakker livligt omkring forventninger og iagttager ruten.
Ved den stejle bakke bliver jeg mundlam … det er jo fuldstændig vanvittigt … nogle mener, at vi skal lægge 25 % til vores alm. tid og andre kender en, som har en bedste tid på 3.08. Men jeg løb på 4.48 sidste år, så hvordan vil det gå mig??
Nogle anbefaler, at gå op af den første bakke for at spare på kræfterne til senere i løbet og ved den stejle bakke, at løbe/gå på forskellige måder ”galopløb” …
Andre siger, at hvis man er meget træt så kan opstigningen af den store bakke tage 1 time og de sidste 5-6 km også 1 time pga. det meget ujævne terræn, løse sten og klippestykker mv. … tænker, at det bliver en meget laang dag i morgen.
Efter div. pauser og 3.15 timer senere har vi kørt hele ruten igennem.
Jeg føler mig stadig ”blind”
Jeg har ikke nogen ide om, hvor lang tid dette marathon vil tage … strategien lægges … ikke fokus på tiden … ruten deles op i forskellige sektioner afhængig af terrænet og først når opstigningen af den stejle bakke er overstået, må der tænkes på mål.
The Big Five Marathon
Det er nu endelig lørdag den 28.06.08
Klokken er ca. 8 … klar til start … forreste linie er næsten kun danskere? Ved de lokale noget som vi ikke gør?
Starten går i 1420 m højde og de første 1½ km går nedad til 1380 m … nemt …
Så begynder det at gå opad ... har svært ved at gå … vi er jo lige startet … er dog ikke blevet varm endnu … går et par gange hvor det er stejlt … er rykket ned omkring 10. pladsen … 38 km øhh 4 km … hvorfor skal alle km-skiltene også vise forkert? De viser antal km, som mangler … forvirrende …
WOW! Jeg ser antilope- og gnu-flokke løbe uden på savannen
Strudse i forsvarsposition pga. dyreflokkene … en lille dyreflok krydser et stykke foran mig … Hov … jeg har jo kamera med … stopper og tager et billede af dyrene …
Møder Stuart fra Cape Town … pludselig kommer en stor flok blisbukke krydsende … Stuart tager et billede af mig tæt på flokken … bagude stopper nogle løbere for en stor flok gnuer …
Jeg snakker med Stuart … han siger han har løbet 11 marathons! Tænker, at det er ca. det samme som mig … så tilføjer han ”this year” … Ups!
Jeg kan ikke se nogle løbere foran
Jeg siger til Stuart, at jeg blot løber i mit eget tempo, så han skal bare fortsætte … nu øhh 8 km … det går stadig opad … ruten bliver meget ujævn med løse sten og klippestykker … jeg skal fokusere på, hvor jeg sætter mine fødder, så jeg ikke vrikker om … det er ligesom orienteringsløb i terrænet …
Juhuu … jeg brænder jo for o-løb …
Nu er jeg varm … Tju hej hvor det går …
Stadig op af bakke … overhaler Stuart og mange andre …
Skal jeg gemme nogle kræfter til senere? … Neej … jeg fortsætter …
11 km … på toppen 1.720 m og vendepunkt … ned af bakke igen … i fuld firspring … føler jeg svæver med benene hen over ”stok og sten” …
Ligger jeg nr. 5? … 14 km og 1.570 m …
Får nu bekræftet at jeg ligger nr. 5 … på vej ned af den stejle bakke, som jeg skal op af igen … tænker på det andre har sagt:
”Du skal have friske ben, når du skal op af bakken igen” …
skal jeg bremse ned af bakken? … Neej … jeg løber til …
Fokuserer utroligt meget på hvert skridt for ikke at skride i løst grus
Det er helt vildt så stærkt det går … overhaler mange … hilser på nogle ½-marathon-løbere, som er på vej op … de hilser ikke igen og ser helt tomme ud i øjnene … tænker, det er vist en ”dræber-bakke” …
Går et par steder, hvor det er for stejlt at løbe … endelig nede …
Nøøj hvor det giver syre i lårbenene …
18 km og 1.180 m … får oplyst, at jeg nu ligger nr. 3 … Ups … jeg har vist lagt for hårdt ud!
Løve-land … masser af sand …
Vurderer sandet og hvor jeg skal sætte fødderne for at spare kræfter … ser efter de 2 forreste løberes fodspor … er de sunket ned i sandet, så skal jeg sætte mine fødder et andet sted …
Jeg kommer ud i det åbne og kan nu se de 2 forreste løbere … Rangerne er lige bagefter i en Jeep … Synes at det er hårdt i sandet …
Ser nogle zebraer og nogle impalaer … WOW!!
Lårbenene er nu tungere og det er som om, jeg er ved at få krampe i lysken … jeg vil ikke tænke på hvor langt jeg har til mål …
Æv … km-skiltene viser det jo hele tiden … 21 km … ½-vejs … tiden er 1.49 … jeg løber vist alt for hurtigt …
Det bliver en hård og laang tur til mål …
jeg skal tænke på noget andet … hilser på nogle Rangere … rart at vide at de passer på os … ruten går igen ind mellem træerne …
Hvad er nu det? … mange kæmpe løvespor … de bliver ved med at komme … nu tænker jeg hurtig … hvor er hjulsporene fra Jeepen blevet af? … hvorfor har de ikke dækket løvesporet? … er løvesporet kommet efter at Jeepen fra de 2 forreste har kørt der? … er jeg løbet forkert? … er der en omstrejfende løve? …
Jeg tænker på, at vi har fået fortalt, at løvefar og –søn af og til slås om magten … mine nakkehår rejser sig og jeg får kuldegysninger …
Kigger om efter mulige træer, som jeg evt. kan klatre op i … tænker, at løven også kan klatre … ser nu at løvesporet vender imod mig … Pyyhaa … den skulle have gået imod mig og jeg har ikke mødt den … hvilken lettelse … det er nu pludselig meget lettere at løbe …
Der løb min fantasi vist af med mig …
jeg bør jo føle mig sikker med depot hver 4 km og masser af Rangere … Nøøj … det her glemmer jeg ikke lige med det samme …
25 km … snart ude af løve-land … færdig med 6 km løb i sand … Yes … nu kommer bakken … Av … krampe i lægmusklerne … fjols … jeg har jo glemt at tage de medbragte saltpiller, så jeg kan undgå krampe …
Spiser straks 3 piller … 26 km … det er virkeligt skidt … tænker, jeg skulle jo være frisk, når bakken startede … forsøger at småløbe/gå … hele tiden skiftende forlæns, baglæns, så sidelæns og den anden side …
pulsen er helt vildt høj, selvom jeg går …
forsøger at køre under krampegrænsen … spiser 3 piller mere og drikker noget vand … kæmper videre … 27 km … stopper … ser en løbetrøje mellem træerne op af bakken … tænker at det måske er nr. 2 (det var det) … tager nogle billeder … kæmper …
Nu er det nok !
Ca. 43 % stigning de stejleste steder …
Stopper … strækker lægmusklerne … flere saltpiller … videre … får en løber til at tage billeder af mig med mit kamera … 28 km … 13 min. om den sidste km!!
Stadig fokus på skiftende løb/gang … møder løbs-lægen, som står tæt på toppen … vi snakker om min krampe … tjekker om jeg har væskemangel og tisser … det er OK …
Videre … 29 km …
Endelig oppe … 30 min. om de sidste 3 km …
nu må jeg tænke på mål … Meen … Nøøj … hvor er bentøjet brugt …
Flere saltpiller og mere væske … nu skal der findes en rytme … det er en drøm at være væk fra den ”møg-bakke” … jeg føler, at jeg er ved at lave noget stort …
32 km … kæmper videre …
Det går igen op af bakke … det er hårdt … bentøjet vil ikke rigtig mere … stopper for at lave flere strækøvelser … kan nu se Stuart komme løbene bagfra …
Videre … 34 km ...
Stuart overhaler … jeg er færdig …
35 km … det er rigtig stejlt igen og jeg går … endelig nedad igen … ind i en rytme …
Yes … det går rimeligt …
ruten bliver mere ujævn, flere løse sten og klippestykker … tænker igen på orienteringsløb … holde fokus på hvor jeg sætter fødderne, så jeg bruger mindst energi … forsøger at holde de tunge ben ”svævende” mellem stenene …
Nøøj hvor det går … jeg har vist ”Runners high” nu … 39 km … kæmper op af endnu en bakke … nedad igen … sikke et ujævnt terræn …
41 km og slut på sidste bakke … nedad og mod mål … jeg er jo flyvende …
Måååååååål … sikke et fantastisk løb!!
Sikke omgivelser … super godt arrangeret.
Efter 42,195 km og 1.500 højdemeter, så kom jeg i mål som nr. 4 i tiden 4.07 som bedste dansker, 12 min. fra vinderen og 11 min. foran nr. 5.
Dette har været mit hårdeste marathon nogensinde og alligevel det bedste, selvom min bedste tid har været 3.42 tilbage i 1995.
Jeg er sikker på, at alle løbere kom I mål, som vindere over sig selv og med en kæmpe oplevelse for livet.
Stuart har i øvrigt skrevet, at løberuten for Big Five Marathon sammen med Knysna Marathon, er den løberute, han har nydt mest, ud af alle de marathonløb, han har løbet rundt om i verden.
Rutens kurveprofil og højdemeter er målt under selve løbet med Garmin og derfor ikke kendt inden start.
Mange løbehilsner
Claus Flak Christensen
Baghjulet |