"Vi har i flere år hørt og læst om Baghjulets tur til Mallorca. Det skulle være en fantastisk ferie. Og da sidste års træninglejr i det sydlige Alsace kune indfriede forventninger for vores drenge, bestemte vi os for i år at sende dem alene til Alsace og selv tage med til Mallorca.

Det blev så ikke Baghjulet, der arrangerede turen, men derimod Dini Tours. Men da både Gitte og Kenneth Dini havde været medarrangerende de foregående år, kunne det vel ikke gå helt galt. Børge og Karin Iwersen forsikrede os, at vi roligt kunne tage med. Og da vi under forårets hærvejstur erfarede, at der blandt deltagerne til Mallorca var flere af vores gamle rejsekammerater ud i de norske fjelde, var vi efterhånden helt trygge. Jeg tror, at vi var 34 cyklende "Baghjulere", samt 4 "ikke - baghjulere".

Bus- og flyrejse forløb planmæssigt. Og i hotelbygningens forhal blev vi modtaget af Natasja og Michael (Dini's datter og "svigersøn"), som havde anrettet et bord med en masse frisk frugt, chips og drikke.

Vi fik udleveret vores nøglekort, pose med natmad, 5 l vand, en fl. Sangria samt det fine baghjulsblå plasticarmbånd, som efter en uge ville efterlade en nordisk bleg, fed streg på tværs af håndleddet! Men det var jo penge værd. Vi kunne tanke øl, vin, sodavand, is (dog ikke alle slags!) m.m. på det armbånd.

Cykeludlevering og første tur
Allerede kl. 9 næste morgen skulle vi være klar nede foran hotellet til afgang mod cykeludlejningen ca. 3 km væk. Alle begyndte at gå, ingen ville åbenbart køre med Michael i bilen. Børge, Villy og jeg valgte så at gøre det, og var dermed de første, der fik udleveret vores Cube Agree med Ultegra geargruppe.

Børge inviterede os på en lille cykeltur søen rundt, så vi lige kunne se omgivelserne, og hvor tæt vi var på stranden. Kl. 11 samledes vi alle foran hotellet, nu med cykler, og Kenneth præsenterede Thomas Uhrskov, som skulle være med i nogle dage for at researche til en film om cykling på Mallorca for Dini Tours.

Gitte tog sig af Støttehjulet, og vi andre 29 cyklede afsted. Vi kørte først til Sa Pablo, og videre til Campanet. Her fortalte Martin Christoffersen lidt om bremseteknik, og vi påbegyndte den første nedkørsel. Jeg forsøgte at gøre, som Martin havde sagt, men vendte lynhurtigt tilbage til min egen teknik, og kom sidst ned!

Gruppen blev delt i to med henholdsvis 14 og 15 i hver, mere passende. Villy og jeg kørte med i Kenneths gruppe, og vi strøg afsted to og to på små, bitte veje med stengærder på begge sider og bad til, at de forreste råbte, hvis der kom biler eller andet forfra. Vi "besteg" et lille bjerg, Puig de Maria, hvorfra vi kunne se over til trappen i Pollenca. Det var her frokosten skulle indtages, og vi mødtes med de andre grupper. Efter 72 km "landede" vi i poolbaren kl.15.30.

Picnic - tur
Mandag bød på en overraskelse for alle. Vi skulle på picnic - tur på Incabjerget.Vi mødtes kl. 9.30 efter at ha' spist morgenmad en time. Der skal jo noget ind! Vejret var igen sol fra en skyfri himmel, og det blev hurtigt varmt. Vi 29 cyklede samlet ud af byen, men vi delte os igen. Villy fulgtes med Grethe op af den første stigning, og de snakkede hele vejen op. Jeg fulgtes med Søren og Kenneth. Han talte til os hele tiden, men ikke fik svar!

Vi kom op uden vanskeligheder, gik en tur rundt ved klosteret, fik is og tog billeder. Nu var turen kommet til nedturen, skulle dog først lidt længere op af Inca-bjerget, inden det gik nedad igennem 34 hårnålesving på en rigtig god asfalt. Det var hårdt, syntes jeg! Men ned kom jeg, for så at erfare, at vi skulle opad igen. Coll de Femenia, 7.7 km, 5.5 % stigning. På vej op kunne vi høre vild jubel et sted. Det lød som fra en fodboldkamp, eller når man ser Tour de France i TV.

Men da vi nåede næsten op til toppen, så vi, at det var Støttehjulet, de ikke cyklende hustruer, Natasja og Michael, der heppede os de sidste meter op. Utrolig festligt. Og så var der ellers dækket op på rødternede duge med en masse frugt, pålæg, ost og friskbagte baguettes.

Vi kunne bare sætte os og spise løs, mens der blev skænket cola, vand eller, hvad vi kunne tænke os. Til sidst blev der lagt chocolade frem, så alle forsyningsbehov blev dækket. Vi sluttede af med at cykle de sidste få hundrede meter op til Santa Magdalene - kirken og nød den fantastiske udsigt.

Hjemme mødtes vi igen ved poolbaren. Villy og jeg fik prøvet poolen af og fortsatte til stranden, som var næsten øde. Vandet var dejligt, lunkent på det lave, lidt længere ude koldt, som på en god dansk sommerdag!

Kongeetape
Tirsdag bød på Kongeetape, 138 km, 1900 højdemeter. Mødetid kl. 9, vi havde travlt. Restauranten åbner først kl. 8. Så man skal nå at spise rigtig meget, tilbage på værelset på toilet og børste tænder og bære cykler ned på én time. Og i dag startede dagen med meget sorte, truende skyer, som kort efter udmyntede sig i store lyn og regn. Lyset gik ud på hotellet og vandforsningen blev afbrudt. Og så var det oven i købet Svend Eriks fødselsdag!

Vi cyklede gennem sivene til Sa Pobla og videre cirka 40 km. Fandt vi en café i Bunyola, hvor vi fik kaffe/cola/juice, inden dagens første reelle stigning, Coll de Soller: 5.1 km, 5 %. Den var tålelig, og det gik fint. På toppen var vi så lige inde og få suppleret vædskedepoterne. Jeg havde lidt problemer med mit gear, men det betød ikke noget, jeg kunne fint cykle i laveste, og det var det eneste jeg havde brug for op af bjergene! Men Ingemann insisterede på, at det skulle fixes, så det blev det.!

Så kom nedkørslen! Den spekulerer man ikke så meget i, når man cykler op, men når så den starter, er det bare ikke sjov! For mig! Nogen suser ned, men jeg har jo ikke lyst til at ende mit liv ud over en skrænt på Mallorca! Thomas Uhrskov havde det vist ligesom jeg, og jeg kunne høre, at Kenneth instruerede ham i, hvordan han skulle gøre.

Så kørte Thomas, og det blev min tur. Jeg skulle ned "i hornene", ha' godt fat i styret med 4 fingre og bremse med pegefingeren. Kunne mærke, at der var meget større bremseeffekt nu, end når jeg holdt ovenpå styret og bremsede med 4 fingre. Jeg følte mig helt tryg, og det gik rigtig godt ned gennem alle hårnålesvingene. Kenneth lå lidt foran, men da vi nåede det allersidste sving, styrtede min læremester. Jeg kunne høre "krisj - krasj", cykel hen af asfalt, se en cykel op i luften og ventede mig det værste, når jeg rundede svinget. Men Kenneth var allerede på benene.

Der var nu ingen tvivl om, at han havde været nede, for der var en gigantisk hudafskrabning på underarmen og nogen ned af benet. Formentlig nogle trykkede ribben fra styret, men der var ikke noget piveri. Op på cyklen igen og videre. Det skulle lige ha' været mig, ved ikke, om jeg var kommet ned af flere bjerge!

Vi kom ned gennem Soller og lidt op igen til Fornalutx. Her var en dejlig duft af appelsintræer, der på én gang blomstrede og bar frugter! I Fornalutx fandt vi en restaurant i skygge-siden, hvor vi fik et rigtig sprødt baguette med salat eller tun. Sven Erik og jeg bestilte en dejlig kold øl, jeg blev nødt til at holde ham med selskab. De andre foretrak cola.

Det skulle vise sig, at jeg kørte rigtig godt på sådan en øl, så det blev min foretrukne drik til frokost de næste dage. Efter lidt fotografering og optankning af vand cyklede vi videre op. Op, op og op! Den var lidt styg,10.1km, 6.4 %! Da vi kom op til Túnel de Monnàber, sad Børge på kanten og nød en energibar, fuld af overskud. Martin, Steen og Per var cyklet nedad igen for at få lidt ekstra udfordring!

Arbejdet op var det hele værd, for det var en fantastisk smuk nedkørsel med udsigt til de turkisblå søer, Cuber og Gorg Blau. Desværre havde netop jeg ikke tid til at fotografere, da jeg er sidst nede hver gang. De andre sad og spiste is ved appelsin-boden,da jeg nåede ned. Der var nemlig desværre ingen appelsiner! Villy og jeg valgte en Choco-orange, den smagte da lidt af appelsin.

På vej videre ned, så jeg, at min cykelcomputer var helt slukket. Hvor ærgerligt, og så på denne lange etape. Heldigvis var der liv i Villy's, og vi havde jo kørt samme vej. Vejen gik nu skiftevis lidt op og lidt ned. Elevatorkørsel, som Kenneth kalder det. Forbi klosteret i Lluc og mod Pollenca. Børge stod nu for dagens 3. punktering.

Villy og jeg cyklede videre alene for at nå cykeludlejningen inden lukketid, så jeg kunne få en ny cykelcomputer. Vi var hjemme kl.19 efter 10 timers cykling, med indlagte pauser. Der var kun tid til et bad og et hurtigt glas Sangria på altanen, inden vi mødtes til spisning kl. 20. Og så gjalt det om at få fyldt depoterne op igen"

Ib på Picnicur