|
Inspireret af den flotte billedkavalkade fra Mallorca turen som kan ses her, fremsendes denne artikel:
Det er fredag morgen den 25. april. Efter 5 dage på cykel er vi nået frem til ugens sidste cykeltur på Baghjulets træningstur til Mallorca i april måned 2008. Dagen og ugens sidste officielle tur skal gå til Cap de Formentor, som er øens nordøstligste punkt.
Fra vores hotel i Alcudia går det i rask tempo af smalle men gode veje nord på. Første by vi skal passere er Port de Pollenca, som vi har været forbi nogle gange i de foregående dage. Smukt ligger byen ved en dejlig beskyttet bugt med en kilometerlang badestrand som forbinder byen med Middelhavet. På strandet ligger de første solhungrende badegæster allerede, og hist og pist er der nogle få vikinger som trodser det kolde vand, og tager sig en dukkert.
Som det har været sædvane alle de andre dage er det Kenneth (Dini) som har tilrettelagt dagens tur.
Under vores passage af Port de Soller får vi udpeget den restaurant hvor vi senere på dagen skal indtage vores frokost bl.a. sammen med de damer, som ikke deltager i dagens cykeltur, men har valgt at cykle en alternativ tur.
Allerede fra byen kan den første lange stigning ses. Ude i horisonten venter første top Col de la Creueta 205 meter over havets overflade. Fra toppen har man en fantastisk udsigt ned over Port de Soller samt nordpå ud over Middelhavet. Som om første stigning ikke var nok, er der lige et par ”jernmænd” som benytter lejligheden til at bestige det nærliggende bjerg på cykel under vores korte stop.
Videre går det nu nedad igen – det der med at vi skal ned igen gør mig en smule betænkelig. Vores mål ligger i henhold til kortet i 170 meters højde, så når vi allerede nu cykler nedad igen, må det være ensbetydende med, at der ligger flere stigninger forude.
Selv om distancen ikke er særlig lang, viser det sig hurtigt, at turen i dag virkelig er belemret med nogle ”voldsomme” stigninger. Op og ned det går. Her er lige opkørsler, her er hårnålesving som kun er set før i forbindelse med Tour de France. Og som om det ikke var nok, så skal vi også igennem en total mørklagt 300 meter lang tunnel med nogle drabelige dybe grøfter på hver side. Efter endnu nogle op- og nedkørsler kommer målet dog omsidder inden for synsvidde. Nu kan jeg se derover – der er bare det lille problem, at for at komme derover, skal jeg lige ned af et bjerg, og op af en lang og hård opkørsel endnu engang, før jeg når målet. Havde det været muligt at kunne se ind i fremtiden, skulle man nok om morgenen have valgt dameturen. Men det er for sent nu, og pyt, det går jo nok alligevel.
På vejen retur strejfede Lone Kellemanns kendte sang ”Se Venedig og dø” mig nogle gange. Her skulle så bare synges ”Formentor” i stedet for.
Da vi igen står på Col de la Creueta skal der tages et gruppebillede. Vi har nemlig nu fået selskab af de damer som valgte den alternative tur i dag. Kenneth have aftalt, at vi alle skulle mødes her på toppen og herfra i samlet trop cykle ned til vores frokostrestaurant.
Da vi får samling på tropperne og er klar til fotografering mangler vi dog 2 af deltagerne. Det viser sig at være ”jernmændene”, som endnu ikke havde fået nok, og derfor endnu en gang skulle bestige det nærliggende bjerg på cykel under vores korte stop.
De kom dog tilbage, og gruppebilledet kom i kassen.
Ned ad bjerget det gik i samlet flok, og fremme ved restauranten fik vi, ved hjælp af en større ombygning, plads til alle ved eet bord.
Frokosten kom på bordet, og de mest dristige bestilte i dagens anledning fadøl til maden. Efter en dejlig frokost cyklede vi alle hjem, og nogle af os fik senere på eftermiddagen cyklerne gjort rene og afleveret til cykelbutikken.
På trods af strabadserne vil jeg gerne her endnu en gang sige tak for en fantastisk uge på Mallorca.
Den gøre jeg gerne om. Formen er i top, og jeg har netop cyklet Stjernetour de Grindsted i ny rekordtid. 500 km. i løbet af 6 dage er rigtig god fortræning.
Skulle der blive en tur igen i 2009 i uge 17 vil jeg gerne allerede skrives på listen. Også selv om den sidste dags tur endnu en gang skal gå til Formentor…
Steen Reher, Billund
PS: Et rygte siger, at ”jernmændene” heller ikke efter frokosten havde fået nok, og derfor lige nuppede et par bjerge mere inden de kom hjem. |