|
Søndag den 21. marts var min første tur på cyklen, siden det blev vintervejr den 16. december. Så er man kåd, som en ko der lige er sat på græs – NU skulle der rigtig køres mountainbike!
Det startede også rigtig godt. Vi var fire i vores gruppe og Helle viste rundt på nogle af de steder i skoven, hun har lært at kende, når hun cykler fredags MTB. Efter ca. 1½ times cykeltur i skoven, kom vi til en stigning. Helle og Irene trak op (”Ja ikke fordi, men falder jo ellers blødt, her i skoven”, sagde Irene), men Henning og jeg skulle vise os. Rigtige mænd kan da sagtens cykle op.
Og det gik også rigtig godt for Henning (den gamle "Hærvejsrotte"), men halvejs oppe af det noget mudrede spor, rammer jeg en rod, mit styr slår et slag (jeg havde sikkert heller ikke ordentlig fat i det), jeg styrter og rammer en træstub, hvor jeg får pumpet luften godt og grundigt ud af mig.
Så lå jeg der og kunne ikke rejse mig!! Jeg hev efter vejret og havde forbandet ondt i siden.
Jeg blev hjulpet op af de andre tre og efter lidt tid, fik de mig så meget på rette køl, at vi kunne gå forsigtig ud af skoven – cykle kunne jeg ikke. Vi gik tilbage til broen, hvor min bil stod. Her satte Irene og Henning min cykel på stativet og mens Henning blev ved broen og passede på, at Helles ulåste cykel ikke blev stjålet, kørte Helle mig hjem til Joan.
Joan kørte mig en tur på Kolding sygehus. Her var vi i 5 timer (!) og jeg fik konstateret 3 trykkede ribben, men da heldigvis ikke noget brækket. Min lunge, var heller ikke punkteret (selv om turens sygeplejerske, var lidt bekymret for mig).
14 dages cykelpause til mig! Ingen suppetur :-(
Sådan kan det gå, når man bliver for forårskåd.
Tak til Irene, Helle og Henning fordi I samlede mig op i skoven. Hvis der var noget i Baghjulet, der hed månedens buket, skulle I have den. |
Kurt, heldigvis ved godt mod igen |